Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 299

KAPITEL 56—PATMOS

Der var nu gået mere end et halvt århundrede siden oprettelsen af den kristne menighed. I hele denne tid havde evangeliets budskab bestandig mødt modstand. Dets fjenders bestræbelser var aldrig blevet svagere, og til sidst var det lykkedes dem at indrullere den romerske kejsers magt mod de kristne.

Under den påfølgende frygtelige forfølgelse gjorde apostlen Johannes meget for at befæste og styrke de kristne i deres tro. Hans vidnesbyrd var af en sådan art, at hans modstandere ikke kunne bestride det, og det hjalp hans brødre til med mod og troskab at møde de trængsler, der kom over dem. Når de kristnes tro kunne synes at vakle under den voldsomme modstand, plejede Jesu gamle, prøvede tjener med kraft og veltalenhed at gentage fortællingen om den korsfæstede og opstandne Frelser. Hans tro vaklede aldrig, og stadig lød det samme glædelige budskab fra hans læber: “Det, der var fra begyndelsen, det, vi har hørt, det, vi har set med vore egne øjne, det, vi skuede og vore egne hænder følte på, ja, om livets ord; det, vi altså har set og hørt, forkynder vi jer.” 1 Joh. 1, 1-3.

Johannes nåede en meget høj alder. Han var vidne til Jerusalems ødelæggelse og tilintetgørelsen af det prægtige tempel. Som den sidste overlevende af de disciple, der havde kendt Frelseren indgående, havde hans budskab stor betydning ved forkyndelsen af den kendsgerning, at Jesus var Messias og verdens Frelser. Ingen kunne være i tvivl om hans oprigtighed, og gennem hans undervisning blev mange ført til at omvende sig fra vantroen.

De jødiske ledere var fulde af bittert had mod Johannes på grund af hans usvigelige troskab mod Kristi sag. De erklærede, at deres anstrengelser mod de kristne ikke ville føre til noget, sålænge Johannes’ vidnesbyrd blev ved med at lyde i folkets øren. Hvis Jesu undere og lære skulle glemmes, måtte det dristige vidnes stemme bringes til tavshed.

Følgelig blev Johannes kaldt til Rom for at stå til regnskab for sin tro. Her blev apostlens lærdomme i fordrejet skikkelse fremstillet for øvrigheden. Falske vidner beskyldte ham for at udbrede oprørske vildfarelser. Ved disse anklager håbede hans fjender at volde apostlens død.

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»