Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 42

KAPITEL 7—EN ADVARSEL MOD HYKLERI

Delte kapitel er bygget over Ap. G. 4, 32 til 5,11

Mens disciplene forkyndte evangeliets sandheder i Jerusalem, bekræftede Gud deres ord, og mange troede. Mange af disse første troende blev straks udelukket fra familie og venner på grund af jødernes nidkære fanatisme, og det blev nødvendigt at sørge for dem med mad og husly.

Beretningen siger: “Thi iblandt dem var der ingen, som led nød,” og den fortæller, hvordan nøden blev afhjulpet. De blandt de troende, som ejede penge eller gods, ofrede med glæde dette for at afhjælpe denne nødssituation. Når de havde solgt deres huse eller deres jord, bragte de pengene og lagde dem ved apostlenes fødder, “og der blev uddelt til enhver især, hvad han trængte til.”

Denne gavmildhed fra de troendes side stammede fra udgydelsen af Helligånden. De, som var blevet omvendt til evangeliet, havde “ét hjerte og én sjæl.” Én fælles interesse beherskede dem alle, at den betroede gerning måtte lykkes, og begærlighed fandtes ikke indenfor deres tilværelse. Kærligheden til deres brødre og den sag, de havde knyttet sig til, var større end deres kærlighed til penge og gods. Deres gerning bar vidne om, at de anså menneskesjæle for at være mere værd end jordisk rigdom.

Sådan vil det altid gå, når Guds Ånd får herredømmet i tilværelsen. De, hvis hjerter er fyldt af Kristi kærlighed, vil følge hans eksempel, som for vor skyld blev fattig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige. Penge, tid, indflydelse, alle de gaver, de har modtaget af Guds hånd, vil de kun værdsætte som et middel til at fremme evangeliets arbejde. Sådan var det i den første me-nighed, og når man ser, at medlemmer af menigheden i dag ved Åndens kraft slipper deres kærlighed til timelige ting, og at de er villige til at bringe ofre, for at deres medmennesker kan komme til at høre ordet, så vil de sandheder, der forkyndes, få vældig indflydelse på tilhørerne.

I skarp modsætning til det gavmildhedens eksempel, som blev givet af de troende, står Ananias’ og Safiras opførsel, og denne begivenhed, som er berettet ved inspiration, har sat en mørk plet på den første menigheds historie. Sammen med andre havde disse erklærede disciple haft del i den forrettighed at høre evangeliet blive prædiket

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»