Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 46

KAPITEL 8—DISCIPLENE FOR RADET

Dette kapitel er bygget over Ap. G. 5, 12-42

Det var ved korset, skammens og pinslernes redskab, at håbet og frelsen kom til verden. Disciplene var kun ringe mennesker, uden rigdom og uden andre våben end Guds ord; alligevel gik de ved Kristi kraft ud for at fortælle den vidunderlige beretning om krybben og korset og for at besejre al modstand. Uden at eje jordisk ære eller anerkendelse blev de troens helte. Fra deres læber lød den guddommelige veltalenheds ord, som rystede verden.

I Jerusalem, hvor de stærkeste fordomme herskede, og hvor der var de mest forvirrede ideer med hensyn til ham, der var blevet korsfæstet som en forbryder, vedblev apostlene med frimodighed at tale livets ord og fremlagde for jøderne Kristi gerning og opgave, hans korsfæstelse, opstandelse og himmelfart. Præster og rådsherrer hørte med forundring apostlenes klare og frimodige vidnesbyrd. Den opstandne Frelsers kraft var i sandhed gået over på hans disciple, og deres gerning ledsagedes af tegn og undere, som gjorde, at de troende stadig voksede i antal. Langs de gader, som disciplene skulle passere, lagde folk deres syge “på bårer og senge, for at, når Peter kom gående, i det mindste hans skygge kunne falde på nogen af dem.” Også de, som var plaget af urene ånder, blev bragt derhen. Mængden flokkedes om dem, og de, som var blevet helbredt, priste højlydt Gud og lovede Frelserens navn.

Præsterne og rådsherrerne så, at Kristus blev hævet til skyerne fremfor dem selv. Da saddukæerne, som ikke troede på en opstandelse, hørte apostlene erklære, at Kristus var opstået fra de døde, blev de rasende, fordi de forstod, at hvis apostlene fik lov at prædike om en opstanden Frelser og i hans navn at gøre undergerninger, så ville læren om, at der ikke var nogen opstandelse, blive forkastet af alle, og saddukæernes sekt ville snart være udslettet. Farisæerne var vrede, da de opdagede, at disciplenes lære stilede mod at undergrave de jødiske ceremonier og forringe betydningen af offertjenesten.

Hidtil havde alle bestræbelser for at undertrykke denne nye lære været virkningsløse, men nu besluttede både farisæere og saddukæere, at disciplenes virke skulle standses, fordi det beviste, at de selv var skyldige

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»