Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 56

KAPITEL 10—DEN FØRSTE KRISTNE MARTYR

Dette kapitel er bygget over Ap. G. 6, 5-15; 7

Stefanus, den første af de syv diakoner, var fuld af gudsfrygt og inderlig tro. Skønt han var jøde af fødsel, talte han det græske sprog og var velkendt med grækernes skikke og væsen. Derfor fandt han lejlighed til at prædike evangeliet i de græske jøders synagoge. Han gjorde alt for at fremme Kristi sag og forkyndte frimodigt sin tro. Lærde rabbinere og skriftkloge indledte en offentlig diskussion med ham, idet de ventede at vinde en let sejr. “Men de kunne ikke modstå den visdom og den Ånd, hvor-med han talte.” Ikke blot talte han i Helligåndens kraft, men det fremgik tydeligt, at han havde studeret profetierne og var oplært i alt, hvad der angik loven. Med stor dygtighed forsvarede han de sandheder, som han gjorde sig til talsmand for, og han slog sine modstandere fuldstændig af marken. I ham opfyldtes dette løfte: “Læg jer så på sinde, at I ikke forud skal grunde over, hvordan I skal forsvare jer. Thi jeg vil give jer mund og mæle og en visdom, som ingen af jeres modstandere skal kunne modstå eller modsige.” Luk. 21, 14. 15.

Da præsterne og rådsherrerne så den kraft, som var over Stefanus’ prædiken, blev de fulde af bittert had. I stedet for at indrømme rigtigheden af det vidnesbyrd, han aflagde, besluttede de at få ham til at tie ved at lade ham henrette. Ved adskillige lejheder havde de bestukket de romerske myndigheder til at se gennem fingre med tilfælde, hvor jøderne selv havde taget loven i deres hånd og havde forhørt, dømt og henrettet fanger efter deres eget folks skik. Stefanus’ fjender var ikke i tvivl om, at de atter kunne slå ind på denne vej uden risiko for sig selv. De besluttede at vove forsøget, og derfor lod de Stefanus gribe og bragte ham for rådet.

Lærde jøder fra de omliggende lande blev tilkaldt for at kunne modbevise den fængsledes argumenter. Saulus fra Tarsus var til stede og var blandt de førende blandt Stefanus’ modstandere. Ved hans hjælp kom rabbinernes veltalenhed og logik til at øve tryk på retshandlingen, og folket lod sig overbevise om, at Stefanus prædikede bedrageriske og farlige lærdomme; men i Stefanus mødte han en, som havde den fulde forståelse af Guds formål med at udbrede evangeliet til andre folkeslag.

Da nu præsterne ikke kunne få bugt med

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»