Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 61

hørte Jesus og troede på ham. I deres iver for at høre mere, bad de ham om at blive der. Han blev hos dem i to dage, “og mange flere kom til tro på grund af hans ord.” Joh. 4, 29. 41.

Og da hans disciple blev fordrevet fra Jerusalem, fandt nogle af dem et sikkert tilflugtssted i Samaria. Samaritanerne tog med glæde mod disse evangeliets forkyndere, og de jødiske omvendte indsamlede en rig høst blandt dem, der engang havde været deres bitreste fjender.

Filips gerning i Samaria lykkedes overmåde godt, og opmuntret herved sendte han bud til Jerusalem efter hjælpere. Nu forstod apostlene mere klart betydningen af Kristi ord: “I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og i Samaria, ja, indtil jordens ende.” Ap. G. 1, 8.

Medens Filip endnu opholdt sig i Samaria, fik han af et himmelsk sendebud påbud om at “gå mod syd til den vej, som fører ned fra Jerusalem til Gaza ... Så stod han op og gik.” Han hverken spurgte hvorfor eller tøvede med at adlyde, for han havde lært nødvendigheden af at rette sig efter Guds vilje.

Og se, der var en ætioper, en hofmand, som var en mægtig mand hos Kandake, ætiopernes dronning, og var sat over alle hendes skatte. Han var rejst til Jerusalem for at tilbede og var nu på hjemvejen og sad i sin vogn og læste profeten Esajas.” Ætioperen var en fornem mand med stor indflydelse. Gud så, at når han var omvendt, ville han give det lys, han havde modtaget, videre til andre, og at han ville bruge sin indflydelse til evangeliets fremme. Guds engle kom denne sandhedssøger til hjælp, og han blev draget mod Frelseren. Ved Helligåndens medvirken bragte Herren ham i kontakt med en, som kunne føre ham til lyset.

Filip fik førelse til at gå hen til ætioperen og forklare ham den profeti, han var ved at læse. Ånden sagde: “Gå hen og hold dig nær til den vogn.” Da Filip nærmede sig, sagde han til hofmanden: “Forstår du også det, du læser?” Men han svarede: “Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen vejleder mig?” og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham. Det stykke af skriften, som han læste, var dette:

“Som et får blev han ført hen at slagtes,
og som et lam, der er stumt overfor
den, der klipper det,
således oplader han ikke sin mund.
I hans fornedrelse blev hans dom
taget bort;
hvem kan fortælle om hans slægt,

thi hans liv blev borttaget fra jorden ?”

“Og hofmanden spurgte Filip: “Hvem er det, profeten taler om her? om sig selv eller om en anden?” Så delagtiggjorde Filip ham i frelsens store sandhed. Ud fra det samme skriftsted “prædikede han evangeliet om Jesus for ham”.

Manden blev dybt betaget, da skrifterne blev udlagt for ham, og da disciplen sluttede, var han rede til at modtage det lys, han havde fået. Han benyttede ikke sin høje verdslige stilling som undskyldning for at afvise evangeliet. “Og som de nu kørte frem ad vejen, kom de til et sted, hvor der var vand; hofmanden siger da: “Se, her er vand, hvad er der til hinder for, at jeg kan blive døbt?” Filip sagde: “Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.” Han svarede og sagde: “Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.” Og han lod vognen holde, og de

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»