Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Mesterens efterfølgere, Page 80

KAPITEL 15—UDFRIELSEN FRA FÆNGSLET

Dette kapitel er bygget over Ap. G. 12, 1-23.

På den tid lagde Herodes hånd på nogle af menigheden og mishandlede dem.”

Dengang lå Judæas regering i hænderne på Herodes Agrippa, som var den romerske kejser Claudius’ undersåt. Herodes beklædte også stillingen som fjerdingsfyrste over Galilæa. Han hævdede at være tilhænger af den jødiske religion og var tilsyneladende meget nidkær for at gennemføre den jødiske lovs formaliteter. I ønsket om at opnå jødernes gunst og på den måde sikre sine embeder og sin værdighed gav han sig til at imødekomme deres ønsker ved at forfølge Kristi menighed, ødelægge de troendes huse og ejendom og fængsle menighedens ledende medlemmer. Han kastede Jakob, Johannes’ broder, i fængsel og sendte en bøddel hen for at henrette ham med sværdet, ligesom en anden Herodes havde ladet profeten Johannes halshugge. Da han så, at dette i høj grad behagede jøderne, lod han også Peter sætte i fængsel.

Det var i påsketiden, at disse grusomheder blev forøvet. Medens jøderne fejrede deres udfrielse af Ægypten og foregav stor nidkærhed for Guds lov, overtrådte de samtidig enhver grundsætning i denne lov ved at forfølge og myrde dem, der troede på Kristus.

Jakobs død vakte stor sorg og forfærdelse blandt de troende. Da nu også Peter blev fængslet, hengav hele menigheden sig til faste og bøn.

Herodes’ henrettelse af Jakob vandt jødernes bifald, skønt nogle af dem klagede over, at den var foregået så hemmeligt, og hævdede, at en offentlig henrettelse ville have virket mere skræmmende på de troende og dem, der havde sympati for dem. Derfor holdt Herodes Peter under bevogtning i den hensigt senere at tilfredsstille jøderne ved at lade hans død foregå offentligt. Men nogle mente, at det var risikabelt at lade apostlenes leder henrette i folkets påsyn, mens så mange var samlet i Jerusalem. Man var bange for, at det skulle vække mængdens medlidenhed, når de så ham blive ført hen for at dø!

Præsterne og de ældste nærede også frygt for, at Peter skulle fremkomme med en af disse mægtige henvendelser til folket, som tit havde vakt det til at overveje Jesu liv

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»