»Skrevet til påmindelse for os«

“Skrevet til påmindelse for os”

“Dette ..... skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet.” 1.Kor.10,11. Advarslen lyder hen ad linien til vor tid:VM8 115.1

“Se til, brødre! at der aldrig i nogen af jer skal findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud. Men forman hverandre hver dag, så længe det hedder “i dag” for at ikke nogen af jer skal forhærdes ved syndens bedrag. Thi vi har del i Kristus, såfremt vi holder den tillid, vi havde i begyndelsen, urokkelig fast til det sidste. Da der blev sagt:
“I dag, når I hører hans røst,
så forhærd ikke eders hjerter som i forbitrelsen,
hvem var det da, som hørte hans ord og dog gjorde ham forbitret? Var det ikke alle dem, der var draget ud af Ægypten, førte af Moses?” Hebr.3,12?16.VM8 115.2

Kan vi som lever ved tidens ende ikke erkende betydningen af apostlens ord: “Se til, brødre! at der aldrig i nogen af jer skal findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud.” Vers 12VM8 115.3

På os skinner de sidste tiders ophobede lys. Optegnelsen af Israels glemsomhed er blevet bevaret for at vi kan blive oplyste. I denne tidsalder har Gud draget sin hånd for at samle sig et folk fra alle folk, stamme og tungemål. I adventbevægelsen har han arbejdet for sin arv, sådan som han arbejdede for israelitterne og førte dem ud af Ægypten. Ved den store skuffelse i 1844 blev hans folks tro prøvet som hebræernes tro blev prøvet ved det Røde Hav. Havde adventisterne i de tidligere dage stadig stolet på den ledende hånd som har været med dem i deres tidligere erfaring, ville de have set Guds frelse. Hvis alle som havde arbejdet enstemmigt i 1844?arbejdet, havde modtaget den tredje engels budskab og proklameret det i Helligåndens kraft, ville Herren have udført mægtige ting ved dem. En strøm af lys ville have spredt sig over verden. For år siden kunne jordens beboere være blevet advaret, det afsluttende arbejde ville være fuldført og Kristus ville have kommet for at genløse sit folk.VM8 115.4