Missionsbefalingen

MISSIONSBEFALINGEN
VM8 14.1

[Det er Guds hensigt, at hans folk skal være et indviet, rent og helligt folk, der bringer lys til alle omkring sig. Det er hans hensigt, at de ved at efterleve sandheden skal blive til velsignelse på jorden. Kristi nåde er tilstrækkelig til at virkeliggøre dette. Men Guds folk bør huske, at han kun vil gøre dem til velsignende på jorden, når de tror og efterlever evangeliets principper. Det er kun, når de bruger de evner, han har givet dem, i tjeneste for ham, at de kan eje fylden og kraften i det løfte, hvorpå menigheden er blevet kaldet til at stå. Hvis de, der bekender sig til at tro på Kristus som deres Frelser, kun når de verdslige idealers lave mål, vil menigheden ikke kunne give den rige høst, som Gud venter. I dens regnskab står der skrevet: “Fundet for let.”VM8 14.2

Missionsbefalingen, som Kristus gav sine disciple lige før sin himmelfart, er hans riges missions mægtige frihedsbrev. Ved at give disciplene den, gjorde Frelseren dem til sine ambassadører og gav dem deres akkreditiver. Hvis de senere blev udfordret og spurgt, med hvilken autoritet de, der kun var ulærde fiskere, virkede som lærere og læger, kunne de svare: “Den som jøderne korsfæstede, men som opstod fra de døde, udpegede os til tjeneste for sit ord og erklærede: “Mig er givet al magt i himmelen og på jorden.”VM8 14.3

Kristus gav denne befaling til sine øverste tjenere, disciplene, de bygmestre der skulle lægge grundvolden til hans kirke. På dem og på alle, der ville efterfølge dem som hans tjenere, lagde han den opgave at viderebringe evangeliget fra slægt til slægt, fra den ene tidsalder til den anden.VM8 14.4

Disciplene skulle ikke vente på, at folket kom til dem. De skulle gå ud til folket og søge efter syndere, lige som hyrden søger efter fåret, der er faret vild. Kristus åbnede verden for dem som deres arbejdsmark. De skulle gå “ud i al verden og “forkynde “evangeliet for al skabningen.” Mark. 16,15. De skulle prædike om Frelseren, om hans liv i uselvisk tjeneste, hans skammelige død og hans uforlignelige og uforanderlige kærlighed. Hans navn skulle være deres feltråb og det bånd, som bandt dem sammen. I hans navn skulle de overvinde syndens fæstningsværker. Troen på hans navn skulle være deres kendetegn som kristne.VM8 14.5

Idet Kristus gav disciplene yderligere anvisninger, sagde han: “Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.” “Men I skal blive her i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.” Ap. G. 1,8, Luk. 24,49.VM8 15.1

I lydighed mod deres Mesters ord samledes i disicplene i Jerusalem for at vente på opfyldelsen af Guds løfte. Her tilbragte de ti dage, dage med dyb hjerteransagelse. De lagde alle uoverensstemmelser bort og kom hverandre nær i et kristent fællesskab.VM8 15.2

Da de ti dage var gået, opfyldte Herren sit løfte ved en vidunderlig udgydelse af sin Ånd. “Da lød der med eet fra himmelen en susen som af et vældigt åndepust og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Helligånden og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde.” “På den dag blev der føjet omtrent tre tusinde sjæle til.” Ap. G. 2,2?4.41.VM8 15.3

“Men de gik ud og prædikede alle vegne. Og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.” Mark. 16,20. Trods den heftige modstand disciplene mødte, blev evangeliet om riget i løbet af kort tid forkyndt i alle beboede dele af verden.VM8 15.4

Missionsbefalingen, der blev givet til disciplene, er også givet til os. I dag skal en korsfæstet og opstanden frelser ligesom dengang ophøjes for dem, som er uden Gud og uden håb i verden. Herren kalder på hyrder, lærere og evangelister. Fra dør til dør skal hans tjenere forkynde frelsens budskab. Budskabet om tilgivelse gennem Kristus skal bringes til alle slægter, stammer, tungemål og folk.VM8 15.5

Budskabet skal ikke gives med modfalden, livløs røst, men på en klar, bestemt og gribende måde. Hundreder venter på advarslen, der kan redde deres liv. Det er nødvendigt, at verden får et vidnesbyrd i de kristne om kristendommens magt at se. Der er brug for nådens budbringere ikke blot nogle få steder, men over hele verden. Fra alle lande høres råbet: “Kom over ... og hjælp os!” Rig og fattig, høj og lav søger efter lys. Mand og kvinder hungrer efter sandheden, som den er i Jesus. Når de hører evangeliet prædiket med kraft fra det høje, vil de være klar over, at gæstebuddet afholdes for dem og de vil besvære kaldet: “Kom! for nu er det rede.” Luk. 14,17.VM8 16.1

Ordene: “Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabningen” (Mark. 16,15.) er rettet til hver eneste af Kristi efterfølgere. Alle, der er kaldet til et liv i Kristus, er også kaldet til at arbejde for deres medmenneskers frelse. Den samme længsel i sjælen efter at frelse de fortabte, som han havde, skal vise sig hos dem. Ikke alle kan fylde den samme plads, men der er en plads og et arbejde for alle. Alle, som har fået Guds velsignelser skænket, bør svare med aktiv tjeneste. Enhver gave bør bruges til fremme for hans rige.VM8 16.2