Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 8 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Et uforanderligt løfte

    Et uforanderligt løfte

    Kristus tilvejebragte alt til udførelsen af den gerning, disciplene blev betroet og tog selv ansvaret for dens fremgang. Så længe de adlød hans ord og arbejdede i forbindelse med ham, kunne de ikke lide nederlag. “Gå til alle folkeslag!” bød han dem. “Gå til de fjerneste dele af den beboede verden og vær forvisset om, at jeg også vil være til stede der. Arbejd i tro og tillid, for der vil aldrig komme en tid, hvor jeg vil svigte jer.”VM8 16.3

    Løftet om Kristi stadige nærværelse er også givet til os. Den forløbne tid har intet ændret med hans afskedsløfte. Han er med os i dag lige så sikkert, som han var med disciple og han vil være med os “indtil verdens ende”.VM8 17.1

    “Gå ud ... og forkynd evangeliet for al skabningen,” siger Frelseren til os, “for at de kan blive Guds børn. Jeg er med jer i denne gerning og lærer, vejleder, opmuntrer og styrker jer og giver jer fremgang i jeres selvfornægtende og opofrende arbejde. Jeg vil bevæge hjerterne, overbevise dem om synd og vende dem fra mørke til lys, fra ulydighed til retfærdighed. I mit lys skal de skue lys. I vil møde de sataniske magters modstand, men stol på mig. Jeg vil aldrig svige jer.”VM8 17.2

    Tror I ikke, at Kristus værdsætter dem, der lever helt for ham? Tror I ikke, at han besøger dem, der i lighed med den elskede Johannes er på hårde og vanskelige steder for hans skyld? Han finder sine trofaste, holder sig nær til dem og opmuntrer og styrker dem. Og Guds engle, som er vældige i magt, bliver udsendt af Gud for at tjene hans medarbejdere, der fremholder sandheden for dem, der ikke kender den. Vejl f menigh bd. 3 side 180-183]VM8 17.3

    Gud har givet evangelieprædikanten opgaven at lede dem til Kristus, som er gået væk fra den trange vej. Evangelieprædikanten skal være viis og oprigtig i sine bestræbelser. Ved hvert års slutning bør han kunne se tilbage og se sjæle frelst som følge af hans arbejde. Nogle skal han frelse med frygt, “rive dem ud af ilden! Men der er andre, som han skal være barmhjertig imod med frygt, så han afskyer endog den kjortel, som er besmittet af kødet”. “Han skal holde fast ved det troværdige ord i overensstemmelse med læren.” Judas 23; Tit 1,9. Paulus’ formaning til Timoteus kommer til prædikanterne i dag: “Jeg formaner dig indtrængende for Guds åsyn og for Kristus Jesus, som skal dømme levende og døde og med tanke på hans tilsynekomst og hans rige: Prædik ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, overbevis, tugt, forman med al langmodighed og belæring.” 2.Tim.4,1-2.VM8 18.1

    Men det er ikke kun dem som forkynder ordet at Gud givet ansvaret at søge at frelse syndere. Han har givet dette arbejde til alle. Vore hjerter skal fyldes med Kristi kærlighed så vore taknemmelige ord skal varme andre hjerter. Dette er en tjeneste alle kan gøre og Herren godtager tjenesten som var den gjort mod ham selv. Han gør den effektiv, tildeler den oprigtige medarbejder den nådegave der forsoner mennesket med Gud.VM8 18.2

    Måtte Herren hjælpe sit folk til at kunne se, at der er et alvorligt arbejde at gøre. Måtte han hjælpe dem til at huske på at de i hjemmet, i menigheden og i verden skal gøre Kristi gerninger. De overlades ikke til at arbejde alene. Engle er deres hjælpere. Og Kristus er deres hjælper. Lad dem da arbejde trofast og utrætteligt. Hvis de ikke bliver svage vil de høste i rette tid.VM8 18.3

    Den kristne pilgrim giver ikke efter for ønsket om hvile. Han går støt fremad og siger: “Natten er forbi, dagen er nær.” Dette er hans motto: “Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen: men jeg jager derefter, ..... jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men ét gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrs-pris, som Gud fra det høje kaldte os til Kristus Jesus. Fil.3,12-14.VM8 18.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents