Opmuntrende ord

Opmuntrende ord

Herren svigter ikke sine trofaste arbejdsfolk. Hav i sinde at vort liv i denne verden kun er en pilgrimsvandring, hvor himlen er det hjem vi går hen imod. Hav tro på Gud. Hvis mine ord har såret og stødt jer, er jeg ked af det; jeg er også såret og stødt. Vort arbejde, et sælsomt arbejde, et stort arbejde, givet af Gud, kæder os sammen, hjerte og sjæl. Du vover ikke at tage din rustning af. Du må bære den indtil enden. Når Herren befrier dig, vil det være tiden for dig at lægge din rustning for hans fødder. Du er indskrevet i hans hær til tjeneste indtil slagets slutning og du vil ikke vanære dig selv og vanære Gud ved at desertere.VM8 175.1

Måtte Herren åbne mange ting for dig, ligesom han har åbnet for mig. Satan venter på en anledning til at vanære Guds sag. Jeg er fået vist din fare og jeg får og har fået vist, at din skytsengel beskytter dig igen og igen fra at du holder dig selv fra troens skibbrud. Min bror, højn standarden, opløft den og bliv ikke forknyt og modløs.VM8 175.2

Jeg har givet de ledende mænd i generalkonferensen og missionsbestyrelsen det lys, jeg har fået af Gud: at du og de bør rådføre sig med hinanden; så de, i stedet for at holde sig selv langt borte, er dine medhjælpere; da du af Gud er forhindret i at have en tillidsfuld stilling og du behøver hjælp i stedet for kritik.VM8 175.3

I iver for at du vil have lige stier for dine fødder, har jeg skrevet alvorlige ord til dig, men aldrig, aldrig, for at anklage eller fordømme dig. Oh, om Gud ville få dig til at forstå at min dybeste interesse for dig ikke er ændret det mindste. Jeg har et alvorligst ønske at du må stå fast i Gud, fast, prøvet og sand. Jeg ved at Herren ønsker at du må få sejrskronen.VM8 176.1

“Derfor hedder det: “Han steg op til det høje, bortførte fanger og gav menneskene gaver.” ..... Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde, så vi ikke mere skal være umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser, ved menneskers terningspil, når de underfundigt forleder til vildfarelse. Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus selv. Ham skyldes det, at hele legemet vokser sin vækst, så det opbygges i kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt del.” Ef.4,8-16.VM8 176.2