Hans forsyns omsorg

Hans forsyns omsorg

[Vor Gud styrer himmel og jord og han ved nøjagtig, hvad vi trænger til. Vi kan kun se et lille stykke af vejen foran os, men “alt ligger blottet og udbredt for hans øjne, med hvem vi har at gøre.” Hebr. 4,13. (eng. bibelovers.) Han troner højt over jordens forvirring. Alt ligger åbent for hans guddommelige overblik og fra sin store og stille evighed ordner han alt, som hans forsyn ser er bedst.VM8 272.1

End ikke en spurv falder til jorden, uden at Faderen bemærket det. Satan hader Gud i den grad, at han endog finder glæde i at ødelægge de umælende skabninger. Det er kun ved Guds beskyttende omsorg, at fuglene er blevet bevaret, så de kan fryde os med deres glade sang. Han glemmer end ikke spurvene. “Frygt altså ikke; I er mere værd end mange spurve.” Matt.10,31. Vejl f menigh bd. 3 side 236-237]VM8 273.1

“Min sjæl, lov Herren!
  Herren min Gud, du er såre stor!
Du er klædt i højhed og herlighed,
  hyllet i lys som en kappe!
Himlen spænder du ud som et telt;
  du hvælver din højsal i vandene,
gør skyerne til din vogn,
  farer frem på vindens vinger;
vindene gør du til sendebud,
  ildsluer til dine tjenere!
“Du fæsted jorden på dens grundvolde,
  aldrig i evighed rokkes den;
verdensdybet hylled den til som en klædning,
  vandene stod over bjerge.
For din trusel flyede de,
  skræmtes bort ved din tordenrøst,
for op ad bjerge og ned i dale
  til det sted, du havde beredt dem;
du satte en grænse, de ej kommer over,
  så de ikke igen skal tilhylle jorden.
“Kilder lod du rinde i dale,
  hen mellem bjerge flød de;
de læsker al markens vildt,
  vildæsler slukker deres tørst;
over dem bygger himlens fugle,
  mellem grenene lyder deres kvidder.
Fra din højsal vander du bjergene,
  jorden mættes fra dine skyer;
du lader græs gro frem til kvæget
  og urter til menneskets tjeneste.VM8 273.2

Så du frembringer brød af jorden
  og vin, der glæder menneskets hjerte,
og lader ansigtet glinse af olie,
  og brødet skal styrke menneskets hjerte.
Herrens træer bliver mætte,
  Libanons cedre, som han har plantet,
hvor fuglene bygger sig rede;
  i cypresser har storken sin bolig.
Højfjeldet er for stenbukken,
  klipperne grævlingens tilflugt.
“Du skabte månen for festernes skyld,
  solen kender sin nedgangs tid;
du sender mørke, natten kommer,
  da rører sig alle skovens dyr;
de unge løver brøler efter rov,
  de kræver deres føde af Gud.
De sniger sig bort, når sol står op,
  og lægger sig i deres huler;
mennesket går til sit dagværk,
  ud til sin gerning, til kvæld falder på.
“Hvor mange er dine gerninger, herre,
du gjorde dem alle med visdom;
  jorden er fuld af, hvad du har skabt!
Der er havet, stort og vidt,
der vrimler det uden tal af dyr,
  både små og store;
skibene farer der,
  Livjatan, som du danned til leg deri.
De bier alle på dig, at du skal give dem føde i tide;
  du giver dem den og de sanker,
du åbner din hånd,
  og de mættes med godt.
Du skjuler dit åsyn,
  og de forfærdes;
du tager deres ånd,
  og de dør
  og vender tilbage til støvet;
du sender din ånd,
  og de skabes,
  jordens åsyn fornyer du.
“Herrens herlighed vare evindelig,
  Herren glæde sig ved sine værker!
Et blik fra ham og jorden skælver,
  et stød fra ham og bjergene ryger jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever,
  lovsynge min Gud, den tid jeg er til.
Min sang være ham til behag,
  jeg har min glæde i Herren.
        Salme 104,1-34VM8 274.1

“Du svarer os underfuldt i retfærd, vor Frelses Gud,
  du tilflugt for den vide jord, for fjerne strande,
du, som grundfæster bjerge med vælde,
  omgjorde med kraft,
du, som dæmper havenes brusen,.....
  og folkefærds larm,.....
hvor morgen og aften oprinder, bringer du jubel.....
Med din herlighed kroner du året,
  dine vognspor flyder af fedme.”
        Salme 104,6?12
“Herren støtter alle, der falder,
  og rejser alle bøjede.
Alles øjne bier på dig,
  du giver dem føden i rette tid;
du åbner din hånd
  og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.”
        Salme 145,14-16VM8 275.1