[“Siger I ikke: `Der er endnu fire måneder, til høsten kommer? Se, jeg siger jer: opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høsten. Allerede nu får den, der høster, løn og samler frugt til evigt liv, så de kan glæde sig sammen, både den, som sår og den, som høster. Thi her er det ord sandt: “En sår og en anden høster:” Joh. 4,35-37.VM8 30.3

Når kornet er sået, er bonden nødt til at vente flere måneder, medens det spirer og sætter aks, før det er rede til at blive høstet. Idet han sår det, bliver han opmuntret ved forventningen om den kommende afgrøde. Hans arbejde bliver lettet ved håbet om en god afgrøde, når det bliver høsttid.VM8 30.4

Sådan var det ikke med de sædekorn, Kristus såede i den samaritanske kvindes sind, da han talte med hende ved brønden. Høsten for hans udsæd var ikke fjern, men nær. Næppe var hans ord udtalt, før den udsåede sæd voksede op og bar frugt, vakte hendes forståelse og satte hende i stand til at erkende, at hun havde talt med Herren, Jesus Kristus. Hun lod de guddommelige lysstråler skinne ind i sit hjerte. Idet hun glemte sin vandkrukke, skyndte hun sig bort for at fortælle de gode nyheder til sine samaritanske brødre. “Kom,” sagde hun og se en mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort.” vers 29. Og de gik med det samme ud for at se ham. Da var det, han sammenlignede disse samaritaneres sjæle med en kornmark. “Opløft jeres øjne og se,” sagde han til disciplene, “at markerne er hvide til høsten.”VM8 30.5

“Da samaritanerne kom til ham, bad de ham derfor om at blive hos dem; og han blev der i to dage: “Hvor var det travle dage. Hvad siger beretningen om resultatet? “Mange flere kom til tro på grund af hans ord. Og de sagde til kvinden: “Nu er det ikke længer på grund af din tale, vi tror; thi vi har selv hørt ham og ved nu, at han i sandhed er verdens frelser.” vers 40-42.VM8 30.6

Ved at åbne livets ord for samaritanerne, såede Kristus mange sandhedskorn og viste dem, hvorledes de selv kunne så sandhedens sæd i andres sind. Hvor meget godt kunne der ikke udrettes, hvis alle der, kender sandheden, ville arbejde for syndere, for dem, der i så høj grad har behov for at kende og forstå Bibelens sandhed og som ville tage imod den, lige så villigt som samaritanerne tog imod Kristi ord! Vi bringer os kun i ringe grad i harmoni med Gud i den sag, der burde være det stærkeste bånd, der forener os med ham i medlidenhed med fordærvede, skyldige, lidende sjæle, døde i deres overtrædelse og synd! Hvis mennesker viste samme medfølelse som Kristus, ville de have en stadig sorg i hjertet over tilstanden på mange trængende arbejdsmarker, der er blottede for arbejdere.VM8 31.1

Arbejdet må alvorligt og forstandigt hjælpes fremad på de udenlandske arbejdsmarker. Men arbejdet på hjemmefronten må på ingen måde forsømmes. Lad ikke de marker, der ligger lige for vor dør, såsom de store byer i vort land, blive skødesløst forbigået og forsømt. Disse marker er ligeså vigtige som nogen anden udenlandsk arbejdsmark.VM8 31.2

Guds opmuntrende budskab om nåde bør forkyndes i vore byer. Mænd og kvinder, der lever i disse byer, bliver hastigt mere og mere indviklede i deres forretninsforbindelser. De handler letsindigt ved at opføre bygningsværker, hvis tårne når højt op under himmelhvælvingen. Deres sind er fyldt med planer og ærgerrige foretagender. Gud byder hver eneste af sine aktive tjenere: “Råb højt, spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!” Es. 58, 1.VM8 31.3

Lad os takke Herren for, at der er nogle få arbejdere, der gør alt, hvad der er muligt, for at rejse nogle mindesmærker for Gud i vore forsømte byer. Lad os huske, at det er vor pligt at opmuntre disse arbejdere. Den mangel på påskønnelse og støtte, som hans folk i vort land viser vore trofaste arbejdere i de store byer, mishager Gud. Arbejdet herhjemme er et vitalt problem netop nu. Lige for tiden har vi den bedste anledning, som vi vil få til at arbejde på disse felter. Om kort tid vil situationen blive langt vanskeligere.VM8 32.1

Jesus græd over Jerusalem på grund af hans udvalgte folks synd og egensindighed. Han græd også over hårdhjertetheden hos dem, der bekender sig til at være hans medarbejdere, men som er tilfredse med intet at gøre. Bærer de, som burde forstå sjælens værdi, sammen med Kristus en tung byrde og en stadig sorg blandet med tårer for de onde byer på jorden? Ødelæggelsen af disse byer, der næsten helt er henfaldne til afgudsdyrkelse, er forestående. Hvilket svar vil man kunne give på den sidste store regnskabsdag for at have forsømt at arbejde i disse byer nu?VM8 32.2

Måtte Herren, medens arbejdet går fremad, hjælpe os til at give andre lande den opmærksomhed, de bør have, således at arbejderne på disse steder ikke skal blive holdt tilbage, ude af stand til at rejse mindesmærket for Gud på mange pladser. Lad os ikke tillade, at for mange midler bliver opsuget i dette land. Lad os ikke forsat forsømme vor pligt overfor de millioner, der lever i andre lande. Måtte vi få en bedre forståelse af situationen og indhente det forsømte.VM8 32.3

Mine brødre og søstre! Det kan være, at I ved at løfte jeres øjne og se ud over de vidtstrakte marker, der er hvide til høsten, i jeres egne hjerter vil modtage Guds rige nåde. I, der på grund af vantro har været åndeligt fattige, vil ved personligt arbejde blive rige på gode gerninger. I vil ikke længere sulte jeres sjæle midt i overfloden, men tilegne jer de gode gaver, Gud har gemt til jer. Når I begynder at forstå, hvor blottede for midler de arbejdere er, som skal føre arbejdet fremad på de fremmede missionsmarker, vil I gøre, hvad I kan for at hjælpe. Da vil jeres sjæle og jeres sind vil blive fornyet af Guds ord, som er et blad fra livets træ til lægedom for folkene.VM8 32.4

Som svar på Herrens spørgsmål: “Hvem skal jeg sende?” svarede Esajas: “Her er jeg, send mig.” Es. 6, 8. Du, min broder, min søster, er måske ikke i stand til selv at gå ud i Herrens vingård, men du kan skaffe midler, der kan sendes til andre. På den måde overgiver du dine penge til vekselererne og når Mesteren kommer, vil du kunne give ham sit tilbage med renter. Dine midler kan blive sendt ud og brugt til underhold for Guds sendebud, der med ord og indflydelse bringer budskabet: “Han Herrens vej, gør hans stier jævne.” Matt. 3,3. Der lægges planer for værkets fremme og nu er tiden inde for dig til at arbejde.VM8 33.1

Hvis I arbejder under selvfornægtelse og gør, hvad I kan for at befordre værkets vækst på nye felter, vil Herren hjælpe, styrke og velsigne jer. Stol på forsikringen om, at han er nær, der holder jer oppe og som er lys og liv. Gør alt af kærlighed til Jesus og de dyrebare sjæle, for hvem han døde. Arbejd med et rent, guddommeligt udvirket forsæt på at herliggøre Gud. Herren ser og forstår og han vil bruge jer trods jeres svaghed, hvis I vil give jeres talenter som en helliget gave til Herrens tjeneste. For det er i aktiv, uegennyttig tjeneste, at den svage blive stærk og nyder hans dyrebare velbehag. Herrens glæde er en del af jeres styrke. Hvis I er trofaste, vil den fred, der overgår al forstand, blive jeres belønning i dette liv og i det kommende liv vil I gå ind til jeres Herres glæde. Vejl f menigh bd. 3 side 190-193]VM8 33.2

23.Januar, 1903.
Jeg må skrive noget om den måde vor byer i Amerika er gået forbi og forsømt på, byer hvori sandheden ikke er blevet proklameret. Budskabet må gives til tusinde udlændinge der bor i disse byer i hjemmemarken.VM8 34.1

Jeg kan ikke forstå hvorfor vort folk har så lille en byrde for at tage det arbejde op, som Herren i årevis har fremholdt for mig, at give den nærværende sandheds budskab i de sydlige byer. Igen og igen har Herren vist denne marks behov, uden nogen særlige resultater. Jeg har nogen gange følt det som om, jeg ikke kunne bære denne arbejdsbyrde længere. Jeg tænkte, at hvis mennesker stadig forsømmer dette arbejde, ville jeg lade det ligge og bede om, at Herren må have barmhjertighed med de uvidende og dem som er væk fra vejen.VM8 34.2

Men Herren har en strid med vore prædikanter og folk; og jeg må tale, lægge arbejdsbyrden for sydlige stater og vort lands byer, på dem. Hvem føler sig stærkt bebyrdet for at budskabet bliver proklameret i Stor-NewYork og i mange andre byer som stadig er ubearbejdet? Ikke alle midler som samles skal sendes fra Amerika til fjerne lande, medens der på hjemmemarken er Forsynets anledninger til at give sandheden til millioner, som aldrig har hørt den. Blandt disse millioner er der repræsentanter fra mange nationer, mange som er rede til at modtage budskabet. Meget er der endnu at gøre inden for vore døres skygge — i Californiens og New Yorks byer og mange andre stater.VM8 34.3

Gud siger til sit folk: “Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens herlighed er oprundet over dig.” Es.60,1. Hvorfor føler de da så en så lille byrde for at plante Sandhedens standard på nye steder? Hvorfor adlyder de ikke ordene: “Sælg, hvad I har og giv almisse! Skaf jer punge, som ikke ældes, en uudtømmelig skat i Himmlene.” Luk.12,33. Hvorfor giver de ikke Herren sit tilbage, til investering i den himmelske købmandsbutik? Hvorfor er der ikke et mere alvorligt kald efter frivillige til at gå ud på den hvidende høstmark? Hvis der ikke gøres mere i Amerikas byer, vil prædikanter og folk have et tungt regnskab at aflægge for Ham som har givet hvert menneske sit arbejde.VM8 35.1

Vi gentager bønnen: “Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i himmelen.” Matt.6,10. Gør vi vor del for at besvare denne bøn? Vi bekender os til at tro at det hverv Kristus gav sine disciple også er givet til os. Fuldbyrder vi det? Måtte Gud tilgive vor frygtelige forsømmelse for at gøre det arbejde som vi hidtil knapnok har rørt med vore fingerspidser. Hvornår vil dette arbejde gøres? Det gøre mig ondt om hjertet at se en sådan blindhed fra Guds folks side.VM8 35.2

Der er tusinder i Amerika der går tabt i uvidenhed og synd. Og ser vi langt borte på nogle høstbare marker, lader dem, som kender sandheden, disse trængende marker sig uanfægtet lukke bag sig. Kristus siger: “Gå hen, min søn og arbejd i vingården i dag!” “Siger I ikke: “Der er endnu fire måneder, til høsten kommer?” Se, jeg siger jer: opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høsten.” Matt.21,28. Joh.4,35.VM8 35.3

[Vågn op, vågn op, mine brødre og søstre og gå ud i de arbejdsmarker i Amerika, hvor der endnu intet er gjort. Tænk ikke, at I har gjort jeres pligt, når I har givet noget til virksomheden i fremmede lande. Der er et værk, som må udføres i fremmede lande, men der er også et værk, som må udføres i Amerika, der er lige så vigtigt. I byerne i Amerika er der folk af næsten ethvert tungemål. De behøver det lys, som Herren har skænket sin menighed. I Mesterens Tjeneste side 237]VM8 36.1

[Herren lever og regerer. Snart vil han rejse sig i sin majestæt for at forfærde jorden. Et særskilt budskab skal nu frembæres, et budskab, der vil gennemtrænge det åndelige mørke og overbevise og omvende sjæle. “Red dig hurtigt! Det gælder dit liv!” er det kald, der skal lyde til dem, som lever i synd. Vi må nu handle med frygtelig alvor. Vi har ikke et øjeblik at spilde på kritik og anklage. Lad dem, der tidligere har gjort dette, falde på deres knæ i bøn og lad dem tage sig i agt for at stille deres egne ord og planer i stedet for Guds ord og Guds planer. Vejl f menigh bd. 1 side 406]VM8 36.2

[Vi har ikke tid til at dvæle ved ting, der ikke har nogen betydning. Vor tid bør vies til forkyndelse af det sidste nådesbudskab for en brødefuld verden. Der er behov for mænd, der handler under inspiration af Guds Ånd. De prædikener, som nogle af vore prædikanter holder, er nødt til at blive langt mere kraftfyldte, end de er nu, ellers vil mange frafaldne bringe et tamt, intetsigende budskab, der luller folk i søvn. Hver eneste tale bør holdes under indtryk af de frygtelige straffedomme, der snart vil komme over jorden. Sandhedens budskab skal forkyndes af læber, der er blevet berørt af det glødende kul fra Guds alter.VM8 36.3

Mit hjerte er fyldt med angst, når jeg tænker på de intetsigende budskaber, nogle af vore prædikanter bringer, når de har et budskab at fremholde, der gælder liv og død. Prædikanterne sover, lægfolket sover, medens verden forgår i synd. Måtte Gud hjælpe sit folk til at stå op og vandre og arbejde som mænd og kvinder på grænsen til den evige verden. Snart vil en frygtelig overraskelse komme over jordens indbyggere. Pludselig vil Kristus komme med kraft og megen herlighed. Da vil der ikke være tid til at forberede sig til at møde ham. For os er tiden nu kommet til at give det advarende budskab. Vejl f menigh bd. 3 side 193]VM8 37.1

Vi er forvaltere, som har fået vor fraværende Herres husholdning og hans interesser betroet. Vor Herre kom til denne verden for at tjene disse ting. Han er vendt tilbage til himlen og efterlader os med et ansvar og han forventer at vi våger og venter på hans tilsynekomst. Lad os være trofaste over for vor betroelse, så han ikke skal komme pludseligt og finde os sovende.VM8 37.2

Vort ansvar

Arbejdet i Europa