Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 9 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Gør dig rede

    Gør dig rede

    “Se, jeg kommer snart,” erklærer Kristus, “og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er.” Åb. 22,12. Herren vil når han kommer, udforske hvert eneste talent. Han vil forlange renter af den kapital, han har betroet os. Ved sin ydmygelse og sjæleangst, ved sit slidsomme liv og skammelige død har Kristus betalt for enhver tjeneste fra dem, der har modtaget hans navn og bekendt sig til at være hans tjenere. Alle er underlagt den største forpligtelse til at for øge hver evne i arbejdet for at vinde sjæle for ham. “I tilhører ikke jer selv,” siger han, “I er jo købt og prisen betalt.” (1.Kor. 6,19-20) Ær derfor Gud ved et liv i tjeneste for at føre mænd og kvinder fra synd til retfærdighed. Kristi eget liv er den pris vi er købt for, — købt for at vi kan give Gud sit tilbage ved trofast tjeneste.VM9 104.1

    Vi har ikke tid til nu at give vore evner og kræfter til verdslige foretagender. Skal vi blive optaget af at tjene verden, tjene os selv og miste det evige liv og himmelens uendelige lyksalighed? Nej, det har vi ikke råd til! Lad hvert eneste talent blive beskæftiget i Guds værk. De, som tager imod sandheden, skal ved deres bestræbelser øge antallet af mænd og kvinder, der kan arbejde sammen med Gud. Sjæle skal oplyses og oplæres til at tjene Gud på en forstandig måde. De skal stadig vokse i kundskab om retfærdighed.VM9 104.2

    Hele himmelen er interesseret i, at det arbejde, Kristus kom til verden for at udføre, bliver videreført. Himmelens redskaber baner vejen for, at lyset fra sandheden kan skinne på jordens mørke steder. Engle venter på at hjælpe dem, der vil tage fat på den gerning, som vi i årevis er blevet henvist til. Skal vi ikke visse interesse for at sætte arbejdskraft og midler ind på at begynde arbejdet i byerne? Mange anledninger er gået tabt, fordi vi har forsømt at gøre dette arbejde straks ved ikke at gå fremad i tro. Herren siger: “Hvis I havde troet på de budskaber, jeg har sendt, ville der ikke have været en sådan mangel må arbejdere og midler til deres underhold.”VM9 104.3

    Kristi genkomst er nær og kommer hastigt. Tiden til at arbejde er kort og mænd og kvinder går til grunde. Englen sagde: Bør de mennesker, der har gået et stor lys, ikke samarbejde med ham, som sendte sin Søn til verden for at bringe dem lys og frelse?” Skal de, der har taget imod kundskab om sandheden linje på linje, bud på bud, lidt her, lidt der kun vise ringe påskønnelse for ham, der kom til jorden, for at hans guddommelige kraft kunne blive enhver troende sjæls arv? Det var på denne måde Kristi guddom skulle blive virkningsfuld til menneskeslægtens frelse og vor store Ypperstepræsts forbøn til gavn ved Guds trone. Planen blev lagt i himmelen. Skal de, der er blevet købt til den pris, ikke værdsætte denne store frelse?VM9 105.1

    Herren kan ikke rose det folk, der, idet de bekender sig til at være gudfrygtige og tro på Kristi snare genkomst, forsømmer at advare byerne om de straffedomme, der snart vil ramme landet. De, der gør dette, vil blive dømt for deres forsømmelse. Kristus gav sit liv for at frelse deres sjæle, der er ved at omkomme i deres synder. Skal vi nægte at udføre det arbejde, der er pålagt, os og afslå at samarbejde med Gud og himmelske redskaber? Der er tusinder, som gør dette og undlader at blive eet med Kristus og forsømmer at lade Kristi store offer stråle frem i livet ved den frelsende nåde, der lader sandheden komme til syne i retfærdige gerninger. Alligevel er dette værk overgivet til mennesker ved Guds Søns offer. Når vi ved dette, kan vi da forblive ligegyldige? Jeg appellerer til vore brødre om at vågne op. Åndsevnerne svækkes og dør, hvis de ikke bruges til at vinde sjæle for Kristus. Hvilken undskyldning kan man give for at forsømme den herlige, store gerning, Kristus gav sit liv for at fuldføre?VM9 105.2

    Vi har ikke råd til at bruge de få dage, vi har tilbage på jorden på ubetydeligheder og bagateller. Vi trænger til at ydmyge vore sjæle for Gud, for at hvert hjerte kan modtage sandheden og lade den udføre en reformation i livet, der kan overbevise verden om, at dette virkelig er sandheden om Gud. Livet må være skjult med Kristus i Gud. Kun, når vi søger Herren ligesom små børn og ophører med at finde mangler ved vore brødre og søstre hos dem, der trofast søger at bære arbejdets ansvar og søger at bringe vore eget hjerte i overensstemmelse med Gud, kan han bruge os til sit navns ære.VM9 106.1

    Vi trænger alle sammen til at indtage en selvopofrende stilling over for Gud, hvis vort arbejde skal blive antaget af ham. Lad os huske, at bekendelsen er tom, hvis vi ikke har sandheden i hjertet. Vi trænger til, at Guds omvendende kraft griber os, så vi kan forstå den lidende verdens behov. Omkvædet i mit budskab til jer er: Gør jer rede, går jer rede til at møde Herren. Sæt jeres lamper i stand og lad sandhedens lys skinne på vejene og ved gærderne. Der er en verden, der advares om, at alle tings ende nærmer sig.VM9 106.2

    Mine brødre og søstre, søg Herren medens han findes. Der kommer en dag, hvor de, der har spildt deres tid og anledninger, ville ønske, at de havde søgt ham. Gud har givet jer evnen til at tænke. Han ønsker, at I skal følge en fornuftig og arbejdsom fremgangsmåde. Han ønsker, at I skal gå ud til vore menigheder og arbejde med alvor for ham. Han ønsker, at I skal holde møder for dem, der er uden for menigheden, for at de kan lære sandheden i dette sidste adarselsbudskab at kende. Der er steder, hvor I vil blive modtaget med glæde og sjæle vil takke jer, fordi I kommer dem til hjælp. Måtte Herren hjælpe jer til at tage fat på dette arbejde, som I aldrig har taget fat på før.VM9 106.3

    Lad os begynde at arbejde for dem, som ikke har fået lyset. “Mig er givet al magt i himmelen og på jorden,” erklærer Frelseren, “og se, jeg er med jer alle dage.” Matt. 28,18.20. Hvad vi behøver, er en levende tro, en tro der over Josefs åbne grav forkynder, at vi har en levende Frelser, som vil gå foran os og som vil arbejde sammen med os. Gud vil udføre arbejdet, hvis vi vil skaffe ham redskaberne. Vi trænger til langt mere bøn iblandt os og langt mindre vantro. Vi har brug for at løfte banneret højere og højere op foran folket. Vi bør huske, at Kristus altid er ved vore højre hånd, når vi forkynder frihed for fanger og uddeler livets brød til hungrende sjæle. Når det står klart for os, hvor nødvendigt og vigtigt arbejdet er, vil Guds frelse blive åbenbaret på en bemærkelsesværdig måde.VM9 107.1

    Måtte Gud hjælpe os med at tage rustningen på og handle, som om vi mente det alvorlig og som om mænd og kvinders sjæle var værd at frelse. Lad os søge en ny omvendelse. Vi trænger til Guds Hellige Ånds nærværelse iblandt os til at smelte vort hjerte, for at vi ikke skal bringe en ubehagelig ånd ind i gerningen. Jeg beder om, at Helligånden må tage vore hjerter i besiddelse. Lad os handle som Guds børn, der ser hen til han for at få råd, rede til at udføre hans planer, hvor som helst de bliver lagt frem. Gud vil blive herliggjort af et sådant folk og de, som er vidner til vor nidkærhed, vil sige: “Amen, amen!”VM9 107.2

    “Vågn op, vågn op, ifør dig din styrke Zion, tag dit Højtidsskrud på, Jerusalem, hellige By!...... Hvor liflige er på Bjergene Glædesbudets Fodtrin, han, som udråber Fred, bringer gode Tidender, udråber Frelse, som siger til Zion: “Din Gud har vist, han er Konge.” Hør, dine Vægtere råber, de jubler til Hobe, thi de ser for deres Øjne Herren vende hjem til Zion.VM9 108.1

    Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi Herren trøster sit Folk, genløser Jerusalem. Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes Øjne, den vide Jord skal skue Frelsen fra vor Gud.” Es. 52,1-10. Vejl f menigh bd 3 side 296-303]VM9 108.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents