Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Vidnesbyrd for menigheden bind 9, Page 159

holder hans bud, må bringes i et helligt forhold til ham og at de ved at vise afholdenhed i mad og drikke, kan holde sind og legeme i den gunstigste tilstand til tjeneste. Dette lys har været til stor velsignelse for mig. Jeg indtog mit standpunkt som helsereformator, idet jeg vidste, at Herren ville styrke mig. Trods min alder har jeg et bedre helbred i dag, en jeg havde i mine yngre år.

Nogle har sagt, at jeg ikke har fulgt helsereformens principper, således som jeg har forsvaret dem med min pen; men jeg kan sige, at jeg har været en trofast helsereformator. De, der har været medlemmer af min familie, ved, at det er sandt.

»Til Guds ære«

“Til Guds ære”

Vi markerer ikke nogen præcis linje, man skal følge, når det gælder kosten; men vi siger, at vi i lande, hvor der er rigeligt med frugt, korn og nødder, er kød ikke den rette føde for Guds folk, jeg er blevet undervist om at kød har en tendens til at gøre menneskets natur dyrisk, at berøve mænd og kvinder for den kærlighed og sympati de bør vise andre og give de lavere lidenskaber herredømmet over de højere kræfter i vort væsen. Hvis det nogen sinde har været sundt at spise kød, er det ikke betryggende nu. Kræft, svulster og lungesygdomme bliver i stor udstrækning forårsaget af kødspisning.

Vi skal ikke gøre brugen af kød til en prøvesten for medlemskab, men vi skal overveje den indflydelse, bekendende troende, der spiser kød, har på andre. Skal vi ikke som Guds budbringere sige til folket: “Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære”? 1.Kor. 10,31. Skal vi ikke bære et afgjort vidnesbyrd imod at tilfredsstille en fordærvet appetit? Vil nogen tjener for evangeliet, idet han forkynder de mest højtidelige budskaber, der nogen

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»