Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Vidnesbyrd for menigheden bind 9, Page 246

er ringe.

Enhver kristen er en Guds husholder, sat til at forvalte hans ejendom. Glem ikke disse ord: “I øvrigt kræves af husholdere, at de findes tro.” 1.Kor 4,2. Lad os være vis på, at vi ikke bedrager Gud for den mindste tøddel; thi meget afhænger at dette spørgsmål.

Alle ting tilhører Gud. Men menneskene kan ringeagte hans krav. Medens han frit meddeler dem sine velsignelser, kan de tillade sig at anvende hans gaver til at pleje sine egne selviske begærligheder. Men for en sådan handlemåde må de engang aflægge regnskab.

Hans husholder stiller sig helt på sin Herres side. Han påtager sig ansvaret som forvalter og han må handle i sin Herres sted og gøre, som hans herre ville gøre, hvis han selv forestod husholdningen. Han gør sin Herres interesser til sine egne. En forvalter beklæder en ærefuld stilling, netop fordi hans herre sætter sin tillid til ham. Skulle han i noget stykke handle selvisk og drage personlig nytte af de fordele, han har vundet ved at købslå med sin Herres gods, så ville han misbruge det, der var ham betroet.

Understøttelsen af evangeliets sag

Understøttelsen af evangeliets sag.

Herren har forordnet, at forkyndelsen af evangeliet skal bero på hans folks arbejde og frivillige gaver. Den der er kaldet til at forkynde nådens budskab for faldne mennesker, har også en anden gerning, den nemlig at oplyse folket om deres pligt med hensyn til understøttelsen af Guds sag ved sine midler. Han må lære dem, at en del af deres indtægter tilhører Gud og at denne del skal helliges til fremme af Guds værk på jorden. Denne lærdom bør han indskærpe både ved tale og eksempel; særlig forsigtig bør han være, så at ikke hans egen handle måde strider mod hans forkyndelse.

Det, som ifølge skriften er blevet helliget Herren, må regnes som en indtægt

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»