Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Vidnesbyrd for menigheden bind 9, Page 253

Godgørenhed

GODGØRENHED
[“Ær med din velstand Herren med førstegrøden af al din avl ; da fyldes dine lader med korn, dine perser svømmer over af most.” Ordsp. 3,9-10.

“En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler. Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.” Ordsp 11,24-25

“Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.” Es. 32,8

Gud har i sin visdom besluttet i frelsesplanen i loven om årsag og virkning, at godgørenhed i alle dets former skal have en dobbelt velsignelse. Den, som giver til de trængende, velsigner andre og bliver selv velsignet i endnu større målestok.

Evangeliets herlighed

Evangeliets herlighed

For at mennesket ikke skulle miste velsignelsen af godgørenhed, har vor Forløser lagt den plan at kalde det til at være hans medarbejder. Gud kunne have udført sin plan til menneskers frelse uden menneskelig hjælp, men han vidste, at mennesket ikke kunne blive lykkelig uden at få del i dette store værk. Ved en række begivenheder, som kalder på hans godgørenhed, skænker han mennesket, de bedste muligheder for at udvikle godgørenhed og fremelske vanen at hjælpe de fattige og fremme hans sag. Verdens trang kalder på vore talenter i form af midler og indflydelse til at bringe mænd og kvinder den sandhed, som de trænger så hårdt til. Når vi lytter til disse kald og gennem arbejdet og

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»