Den rette slags arbejdere

Den rette slags arbejdere

Den opgave, vi har fået, er stor og betydningsfuld og den kræver forstandige, uselviske mænd, som forstår, hvad det vil sige at give sig selv i en uselvisk anstrengelse for at frelse sjæle. Men der er ikke brug for den tjeneste, mænd, der er lunkne, yder, for disse mænd kan Kristus ikke bruge. Der er brug for mænd og kvinder, hvis hjerter røres ved menneskelig lidelse og hvis liv godtgør, at de modtager og videregiver lys, liv og nåde.VM9 26.1

Guds folk må komme nær til Kristus i selvfornægtelse og opofrelse og deres eneste mål må være at bruge nådens budskab til hele verden. Nogle vil arbejde på en måde og andre på en anden, eftersom Herren vil kalde og lede dem. Men de må alle kæmpe sammen, idet de søger at gøre værket til et fuldkommet hele. I skrift og tale skal de arbejde for ham. Sandheden, der findes på tryk, må oversættes til forskellige sprog og bringes ud til jordens ende.VM9 26.2

Mit hjerte bliver ofte nedtrykt, fordi så mange, der kunne arbejde, intet gør. De er ofre for Satans fristelser. Det forventes, at hvert menighedsmedlem, der har kendskab til sandheden, arbejder, så længe det er dag, for der kommer en nat, da ingen kan arbejde. Inden længe vil vi komme til at forstå, hvad nat betyder. Guds Ånd drages bort fra jorden af sorg. Folkeslagene vredes. Omfattende forberedelser til krig finder sted. Natten er nær. Lad menigheden vågne og gå ud for at udføre det anviste arbejde. Hver eneste troende, lærd og ulærd, kan bringe budskabet.VM9 26.3

Evigheden ligger foran os. Tæppet er ved at gå op. Hvad tænker vi på, siden vi klynker og til vor egenkærlige lyst til magelighed, medens sjæle overalt omkring os går til grunde? Er vore hjerter blevet fuldstændig forhærdede? Kan vi ikke indse og forstå, at vi har en gerning at udføre til gavn for andre? Mine brødre og søstre, er I blandt dem, der ser og dog intet øjner og hører og dog intet fatter? Er det forgæves, at Gud har givet jer kundskab om sin vilje? Er det forgæves, han har sendt jer advarsel efter advarsel om, at enden er nær? Tror I på hans ords udtalelser om det, der vil komme over jorden? Tror I, at Guds straffedomme hænger over hovedet på jordens indbyggere? Hvordan kan I da sidde i tro og mag, ligegyldige og ligeglade?VM9 26.4

Hver dag, der går, bringer os nærmere afslutningen. Bringer den os også nærmere til Gud? Er vi årvågne i bøn? De, vi omgås dag efter dag, trænger til vor hjælp og vor vejledning. De er måske i en sådan sindstilstand, at et ord i rette tid af Helligånden vil fæstne sig som “en nagle på et sikkert sted”. (Es. 22,23) I morgen vil nogle af disse sjæle måske være der, hvor vi aldrig kan nå dem igen. Hvordan er vor indflydelse på disse medrejsende? Hvilke anstrengelser gør vi for at vinde dem for Kristus?VM9 27.1

Tiden er kort og vore kræfter må organiseres for at kunne gøre et større arbejde. Der behøves arbejdere, som fatter værkets storhed og som vil tage del deri, ikke på grund af den løn, de modtager men fordi de forstår, hvor nær afslutningen er. Tiden kræver større effektivitet og en dybere helligelse. Oh, jeg er så grebet af dette emne, at jeg råber til Gud: “Oprejs og udsend budbringer fulde af forståelse for deres ansvar, budbringere med hjerter, hvor selvfornægelselsen, som ligger ved roden til al synd, er blevet korsfæstet.”VM9 27.2