Ellen G. White Writings

<< Back Forward >>

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»

Vidnesbyrd for menigheden bind 9, Page 66

fri for smerte. Medens jeg vendte mig fra side til side og bevægede mine hænder erfarede jeg en usædvanlig frihed og lethed, som jeg ikke kan beskrive. Rummet var fyldt med lys det mest vidunderlige milde himmelblå lys og det forekom mig, som om jeg var i himmelske væseners arme.

Dette ejendommelige lys havde jeg før oplevet i perioder med særlig velsignelse, men denne gang var det tydeligere og gjorde et dybere indtryk og jeg følte en sådan fred, en fred så fuld og rig, at det ikke kan udtrykkes med ord. Jeg satte mig op og så, at jeg var omgivet af en lysende sky, der var hvid som sne og havde et mørkt rosa farveskær i kanten. Den blideste, herligste musik fyldte luften og jeg genkendte musikken som englesang. Da sagde en stemme til mig: “Frygt ikke, jeg er din Frelser. Hellige engle omgiver dig.”

“Da er dette himmelen,” sagde jeg, “og nu kan jeg hvile. Jeg skal ikke bringe flere budskaber eller tåle flere forkerte fremstillinger. Nu bliver alt let og jeg skal have fred og hvile. Oh, hvilken usigelig fred der fylder min sjæl! Er dette virkelig himmelen? Er jeg et af Guds små børn og skal jeg altid eje denne fred?”

Stemmen svarede: “Det arbejde er endnu ikke fuldført.”

Atter faldt jeg i søvn og da jeg vågnede, hørte jeg musik og jeg ønskede at synge. Nogen gik forbi min dør og jeg tænkte på om vedkommende så lyset. Efter nogen tids forløb svandt lyset, men freden blev tilbage.

Lidt senere faldt jeg i søvn igen. Denne gang syntes jeg, at jeg var i et rådsmøde, hvor vort arbejde med bøgerne blev drøftet. Flere af vore brødre var til stede. Lederne i vort arbejde, ældste Haskell og hans hustru rådførte sig der med hverandre og med brødrene

«Back «Prev. Pub. «Ch «Pg   Pg» Ch» Next Pub.» Forward»