Kapitel 12—Hvad gør man med tvivl?

Mange, specielt de, som er unge i kristenlivet, bliver af og til bekymrede over de skeptiske spørgsmål, som melder sig. Der er mange ting i Bibelen, som de ikke kan forklare eller selv forstå, og Satan bruger disse ting til at ryste deres tro på Bibelen som en åbenbaring fra Gud. De spørger: “Hvordan skal jeg finde den rigtige vej? Hvis Bibelen virkelig er Guds ord, hvordan kan jeg så blive gjort fri for denne tvivl og frustration?”VTK 117.1

Gud beder os aldrig om at tro uden at give tilstrækkelige beviser, som vi kan basere vores tro på. Hans eksistens, hans karakter og sandheden i hans ord er alt sammen understøttet ved vidnesbyrd, som appellerer til vores fornuft; og disse vidnesbyrd findes i overflod. Alligevel har Gud aldrig fjernet muligheden for tvivl. Vores tro må hvile på beviser, ikke demonstrationer. De, som ønsker at tvivle, vil have lejlighed til det; mens de, som virkelig ønsker at kende sandheden, vil finde rigeligt af beviser, de kan basere deres tro på.VTK 117.2

Det er umuligt for begrænsede hjerner fuldstændigt at fatte meningen med Den Uendeliges gerninger. For det bedst udviklede intellekt, det mest vel- uddannede sind, vil det hellige væsen altid forblive et mysterium: “Kan du finde frem til det dybeste i Gud? Kan du finde ind til det inderste i den Almægtige? Det er højere end himlen — hvad kan du udrette? Det er dybere end dødsriget — hvad kan du forstå?” (Job 11,7-8).VTK 117.3

Apostlen Paulus udbryder: “O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje!” (Rom 11,33).VTK 118.1

“Skyer og skymulm omgiver ham, retfærdighed og ret er hans trones grundvold” (Sl 97,2). Ud fra de motiver, han handler, kan vi forstå så meget om hans forhold til os, at vi får øje på en grænseløs kærlighed og nåde forenet med uendelig magt. Vi kan forstå nøjagtig så meget af hans formål med os, som det er gavnligt for os at vide; og ud over dette bør vi stadig stole på den hånd, som er almægtig; det hjerte, som er fyldt med kærlighed.VTK 118.2

Ligesom dets guddommelige forfatters natur åbenbarer Guds ord mysterier, som aldrig kan blive fuldt forstået af begrænsede væsener. Syndens indtog i verden, legemliggørelsen af Kristus, genoprettelsen, opstandelsen og mange andre emner, som er fremholdt i Bibelen, er mysterier, som er for dybe til, at det menneskelige sind kan forklare det, eller overhovedet helt forstå det. Men vi har ingen grund til at tvivle på Guds ord, fordi vi ikke kan forstå hans forsyns mysterier.VTK 118.3

I den naturlige verden er vi konstant omgivet af mysterier, som vi ikke kan fatte. Selv den ydmygeste form for liv er et problem, som de viseste filosoffer står magtesløse over for at forklare. Overalt er der undere, der går over vores fatteevne. Kan vi så være overraskede over at opdage, at der i den åndelige verden også er mysterier, som vi ikke kan fatte? Problemet ligger udelukkende i menneskehjernens svaghed og indskrænkethed. I Bibelen har Gud givet os tilstrækkeligt bevismateriale for deres guddommelighed, og det er ikke meningen, at vi skal tvivle på hans ord, fordi vi ikke kan forstå alle hans forsyns mysterier.VTK 119.1

Apostlen Peter siger, at der i skriften er “nogle ting, som er vanskelige at forstå, og som ukyndige og ubefæstede sjæle fordrejer — men det gør de jo også med de øvrige skrifter — til deres eget fordærv” (2 Pet 3,16). Vanskelighederne i skriften er blevet brugt af skeptikere som et argument imod Bibelen; men det er de langt fra, de sammensætter et stærkt bevis på dens guddommelige inspiration. Hvis den ikke indeholdt nogen beskrivelse af Gud, anden end hvad vi let kunne forstå; hvis hans storhed og majestæt kunne blive fattet af begrænsede hjerner, så ville Bibelen ikke bære de utilslørede kendetegn på guddommelig autoritet. Selve storheden og mysterierne i de temaer, den indeholder, burde inspirere til tro på den som Guds ord.VTK 119.2

Bibelen fremholder sandheden med en enkelthed og en perfekt tilpasning til de behov og længsler, der er i menneskehjertet, som har forbløffet og tryllebundet de mest kultiverede hjerner, mens det sætter den mest ydmyge og udannede person i stand til at forstå vejen til frelse. Og alligevel gør disse enkelt fremstillede sandheder krav på emner så opløftede, så vidtrækkende, så uendeligt langt ud over menneskets fatteevne, at vi kun kan acceptere dem, fordi Gud har udtalt dem. Således er frelsesplanen åbenbaret for os, for at enhver sjæl kan se, hvilke skridt han eller hun bør tage i omvendelse til Gud og tro på vores Herre Jesus Kristus for at blive frelst på Guds bestemte måde. Og alligevel ligger der under disse let forståelige sandheder mysterier gemt om hans herlighed — mysterier som ikke kan granskes af sindet, og dog inspirerer de den, som oprigtigt søger efter sandheden med ærbødighed og tro. Jo mere han eller hun leder i Bibelen, jo dybere bliver hans eller hendes overbevisning om, at det er den levende Guds ord, og menneskets fornuft bøjer sig for den guddommelige åbenbarings majestæt.VTK 120.1

At anerkende, at vi ikke fuldstændigt kan fatte de store sandheder i Bibelen, vil bare sige, at den begrænsede hjerne ikke er i stand til at fatte det uendelige; at mennesket med sin begrænsede forstand ikke kan forstå Den Alvidendes hensigter.VTK 121.1

Fordi de ikke kan fatte alle dets mysterier, afviser skeptikeren og den vantro Guds ord; og ikke alle, som påberåber sig at tro på Bibelen, er uden for fare på dette punkt. Apostlen siger: “Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud” (Hebr 3,12). Det er godt at studere grundigt, hvad Bibelen lærer, og at granske “selv Guds dybder” i den udstrækning, de er åbenbaret i Bibelen (1 Kor 2,10). “De skjulte ting hører Herren vor Gud til, de åbenbare hører for evigt os og vores børn til” (5 Mos 29,28). Men det er Satans værk at forhindre sindets undersøgende magt. En vis stolthed blander sig i overvejelserne om Bibelens sandhed, så mennesker bliver utålmodige og føler sig afmægtige, hvis de ikke kan forklare hver del af Bibelen til deres egen tilfredsstillelse. Det er for ydmygende for dem at anerkende, at de ikke forstår de inspirerede ord. De er ikke villige til at vente tålmodigt på, at Gud skal finde dem parate til, at han kan afsløre sandhederne for dem. De mener, at deres mangelfulde menneskelige kundskab er tilstræk- kelig til at sætte dem i stand til at fatte skriften, og da de ikke er i stand til dette, fornægter de simpelthen dens autoritet. Det er rigtigt, at mange teorier og doktriner, som tilsyneladende er udledt af Bibelen, ikke har noget grundlag i dens lære og faktisk strider mod hele tanken om inspiration. Disse emner har været årsag til tvivl og forvirring i mange sind. De er imidlertid ikke et udtryk for Guds ord, kun menneskets fordrejede version af det.VTK 121.2

Hvis det var muligt for skabte væsner at opnå en fuld forståelse af Gud og hans gerning, så ville der, når man havde nået dette punkt, ikke være nogen videre opdagelser om sandhed, ingen vækst i viden, ingen videre udvikling af sindet eller hjertet. Gud ville ikke længere være den øverste; og mennesket, hvis det havde nået grænsen for kundskab og det opnåelige, ville holde inde med at gøre fremskridt. Lad os takke Gud for, at dette ikke er tilfældet. Gud er uendelig; i ham er “alle visdommens og kundskabens skatte skjult” (Kol 2,3). Og i al evighed vil mennesket altid granske, altid lære, og alligevel aldrig have udforsket hans kundskabs skatte, hans godhed, og hans magt.VTK 122.1

Gud ønsker at sandhederne i hans ord — selv i dette liv — til stadighed skal åbenbares for hans folk. Der er kun én måde, hvorpå denne viden kan blive opnået. Vi kan kun bestræbe os på at opnå en forståelse af Guds ord gennem oplysning fra Ånden, ved hvem ordet blev givet. “Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud.” “Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder” (1 Kor 2,11.10). Og frelserens løfte til sine efterfølgere var: “Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer til hele sandheden… for han skal tage af mit og forkynde det for jer” (Joh 16,13-14).VTK 122.2

Gud ønsker, at mennesket skal bruge sin fornuft; og studiet af Bibelen vil styrke og opløfte sindet som intet andet studium. Samtidig bør vi være forsigtige med at guddommeliggøre fornuften, som er underlagt menneskehedens skrøbelighed og sårbarhed. Hvis ikke vi ønsker, at skriften skal være formørket for vores forståelse, så de enkleste sandheder ikke vil kunne forstås, er vi nødt til at have enkelhed og tro som et lille barn, være parate til at lære og søge hjælp fra Helligånden. En fornemmelse for Guds visdom og magt og for vores manglende evne til at fatte hans storhed bør inspirere os med ydmyghed, og vi bør åbne hans ord, som vi ville gøre det, hvis vi skulle møde ham — med hellig ærbødighed. Når vi har med Bibelen at gøre, er fornuften nødt til at anerkende en autoritet, som er den overlegen, og hjerte og sind skal bøje sig for den store JEG ER.VTK 123.1

Der er mange af de ting, som tilsyneladende er vanskelige og uigennemskuelige, som Gud vil gøre enkle og simple for dem, som søger forståelse for dem på denne måde. Men uden vejledning fra Helligånden vil vi altid være tilbøjelige til at fordreje skriften eller fejlfortolke den. Der er megen læsning i Bibelen, som er uden gavn og i mange tilfælde gør aktivt skade. Når Guds ord åbnes uden ærbødighed og uden bøn; når tankerne og hengivenheden ikke er centreret omkring Gud eller er i samklang med hans vilje, vil sindet være formørket af tvivl; og ved selve studiet af Bibelen vil dets skepsis blive forstærket. Fjenden tager kontrol over tankerne, og han opfordrer til fortolkninger, som ikke er korrekte. Når mennesker ikke i ord og handlinger søger at være i harmoni med Gud, da vil de, uanset hvor belæste de så end er, være tilbøjelige til at tage fejl i deres forståelse af skriften, og man kan ikke stole på deres forklaringer. De, som leder i Bibelen efter uoverensstemmelser, har ikke åndelig indsigt. Med et forvrænget syn vil de få øje på mange grunde til at tvivle og mistro ting, som i virkeligheden er enkle og simple.VTK 124.1

Selvom de forsøger at skjule det, så er den virkelige grund til tvivl og skepsis i de fleste tilfælde kærlighed til synden. Levereglerne og forbeholdene i Guds ord er ikke velkomne i det stolte hjerte, som elsker synd, og de, som ikke er villige til at adlyde dets krav, er klar til at tvivle på dets autoritet. For at nå frem til sandheden er det nødvendigt at have et oprigtigt ønske om at kende sandheden og et villigt hjerte til at følge den. Og alle, som kommer med denne ånd for at studere Bibelen, vil finde en overflod af beviser for, at det er Guds ord, og de kan komme til at forstå de sandheder, som vil gøre dem forstandige til frelse.VTK 124.2

Kristus sagde: “Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv” (Joh 7,17). I stedet for at stille spørgsmål og kritisere det, du ikke forstår, så læg mærke til det lys, som allerede skinner på dig, og du vil da modtage større lys. Ved Kristi nåde skal du gøre hver en pligt, som er blevet gjort klart for din forståelse, og du vil blive i stand til at forstå og gøre det, som du nu er i tvivl om.VTK 125.1

Der er beviser, som er tilgængelige for alle — fra den mest veluddannede til den ulærde — beviser som kommer gennem erfaring. Gud indbyder os til at bevise sandhederne i hans ord og sandheden om hans løfter over for os selv. Han byder os: “Smag og se, at Herren er god” (Sl 34.8). I stedet for at være afhængige af, hvad andre siger, skal vi selv smage. Han fastslår: “Bed, og I skal få” (Joh 16,24). Hans løfter vil blive opfyldt. De er aldrig slået fejl; de kan aldrig slå fejl. Og idet vi nærmer os Jesus og glæder os over hans kærligheds storhed, vil vores tvivl og formørkelse forsvinde i lyset af hans nærvær.VTK 125.2

Apostlen Paulus siger, at Gud “friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige” (Kol 1,13). Og alle, som er gået fra døden ind til livet, har dermed bekræftet, at “Gud er sanddru” (Joh 3,33). Han kan bevidne: “Jeg havde brug for hjælp og fandt den i Jesus. Hvert et behov blev dækket, sulten i min sjæl blev mættet; og nu er Bibelen for mig åbenbaringen af Jesus Kristus. Spørger du, hvorfor jeg tror på Jesus? Fordi han er en guddommelig frelser for mig. Hvorfor tror jeg på Bibelen? Fordi jeg har fundet ud af, at det er Guds talerør til min sjæl.” Vi kan inde i os selv bære vidnesbyrdet om, at Bibelen er sand, at Kristus er Guds søn. Vi ved, at det ikke er snedigt udformede fabler, vi følger.VTK 126.1

Peter byder sine brødre: “Voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus” (2 Pet 3,18). Når Guds folk vokser i nåden, vil de fortsat tilegne sig en tydeligere forståelse af hans ord. De vil se nyt lys og skønhed i dets hellige sandheder. Dette har været tilfældet i kirkens historie gennem alle tider, og det vil det blive ved med indtil enden. “Retfærdiges sti er som lysskæret, der bliver lysere, til dagen er på sit højeste” (Ordsp 4,18).VTK 126.2

Ved tro kan vi se det hinsides og fatte Guds ønske om et voksende intellekt, en forening af menneskelige egenskaber med det guddommelige og hele sjælens direkte kontakt med lysets kilde. Vi kan glæde os over, at alt det, som har forundret os ved Guds forsyn, vil blive gjort klart. Ting, som er vanskelige at forstå, vil da blive forklaret; og hvor vores begrænsede hjerner kun så forvirring og ødelagte muligheder, vil vi opdage den mest fuldendte og smukke harmoni.VTK 127.1

“Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud” (1 Kor 13,12).VTK 127.2