Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Kapitel 9—Arbejdet og livet

    Gud er kilden til liv og lys og glæde i universet. Som stråler af sol, som bække med vand, der bruser fra en levende kilde, flyder velsignelserne ud fra ham til alle hans skabninger. Og når som helst, Gud er i menneskers hjerter, vil den flyde ud til andre i kærlighed og velsignelse.VTK 84.1

    Vores frelsers glæde bestod i at opløfte og forløse det faldne menneske. For dette regnede han ikke sit liv for dyrt, men udholdt korset til trods for skammen. Således er engle altid optaget af at arbejde for andres lykke. Det er deres glæde. Det, som selviske hjerter ville anse for at være en ydmygende tjeneste: at vidne for dem, som er stakler og i enhver henseende underlegne i karakter og rang; det er syndfri engles arbejde. Kristi ånds selvopofrende kærlighed er den ånd, som gennemsyrer himlen og er selve essensen af dens skønhed. Det er denne ånd, som Kristi efterfølgere vil besidde, det er det arbejde, som de vil udføre.VTK 84.2

    Når Kristi kærlighed er gemt i hjertet ligesom en behagelig duft, er den ikke til at skjule. Dens hellige indflydelse vil mærkes af alle, som vi kommer i kontakt med. Kristi ånd i hjertet er som en kilde i ør- kenen, der flyder og frisker alle op og gør dem, som er ved at omkomme, ivrige efter at drikke af livets vand.VTK 84.3

    Kærlighed til Jesus vil give sig udslag i et ønske om at arbejde, ligesom han arbejdede, til velsignelse og opløftelse for menneskeheden. Det vil lede til kærlighed, ømhed og sympati med alle skabninger i vores himmelske fars omsorg.VTK 85.1

    Frelserens liv på jorden var ikke fyldt med bekvemmeligheder og selvoptagethed; han sled vedholdende, oprigtigt og utrætteligt for at frelse den fortabte menneskeslægt. Fra krybbe til kors fulgte han selvfornægtelsens vej og søgte ikke at blive løst fra ubehagelige pligter, pinefulde rejser og udmattende omsorg og arbejde. Han sagde, at “Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange” (Matt 20,28). Dette var det store formål med hans liv. Alt andet kom i anden række og var mindre betydeligt. Det var hans mad og drikke at gøre Guds vilje og gøre hans arbejde færdigt. Selvet og selvtilfredsstillelse havde ikke plads i hans arbejde.VTK 85.2

    Således vil de, der får del i Kristi nåde, være parate til at bringe et hvilket som helst offer, så andre, for hvem han også døde, kan få del i den himmelske gave. De vil gøre alt, hvad de kan, for at gøre ver- den til et bedre sted at leve. Denne ånd er det sikre produkt af en sjæl, som er virkelig omvendt. Lige så snart en person er kommet til Kristus, er der et ønske i hjertet om at gøre andre kendt med, hvor værdifuld en ven, man har fundet i Jesus; den frelsende og helliggørende sandhed kan ikke lukkes inde i hans eller hendes hjerte. Hvis vi er iklædt Kristi retfærdighed og er fyldt med hans iboende Ånds glæde, vil vi ikke være i stand til at tie stille. Hvis vi har smagt og set, at Herren er god, har vi noget at fortælle. Ligesom filip, da han fandt frelseren, vil vi også invitere andre ind i hans nærvær. Vi vil forsøge at præsentere dem for alt det tiltrækkende ved Kristus og den endnu ukendte virkelighed i den verden, der kommer. Der vil være et intenst ønske om at følge den vej, Jesus gik. Der vil være en oprigtig længsel efter, at folk omkring os skal se, at “dér er Guds lam, som bærer verdens synd” (Joh 1,29).VTK 85.3

    Og anstrengelserne for at være til velsignelse for andre vil bringe velsignelser over os selv. Dette var Guds formål med at give os en opgave at udføre i frelsesplanen. Han har givet mennesket det privilegium, at det kan få del i den himmelske natur og til gengæld sprede velsignelser til dets medmennesker. Dette er den højeste ære, den største glæde, som det er Gud muligt at skænke mennesket. De, som tager del i kærlighedsgerninger, bliver bragt nærmere til deres skaber.VTK 86.1

    Gud kunne have pålagt de himmelske engle evangeliets udbredelse og alt det kærligt tjenende arbejde. Han kunne have taget andre midler i brug for at fuldføre sit formål. Men i sin uendelige kærlighed valgte han at gøre os til sine medarbejdere sammen med Kristus og englene, så vi kan få del i den velsignelse, den glæde, det åndelige løft, som er resultatet af en uselvisk tjeneste.VTK 87.1

    Vi fatter sympati for Kristus gennem at tage del i hans lidelser. Hver handling i selvopofrelse til bedste for andre styrker godgørenheden i giverens hjerte, og herved knyttes han tættere sammen med verdens forløser, som “for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom” (2 Kor 8,9). Og det er kun, når vi således opfylder den guddommelige hensigt med vores skabelse, at livet kan være til velsignelse for os.VTK 87.2

    Hvis du vil gå i gang med at arbejde, som Kristus har udtænkt, at hans disciple bør gøre, og vinde sjæle for ham, vil du mærke et behov for en dybere erfaring og et større kendskab til guddommelige ting, og du vil hungre og tørste efter retfærdighed. Du vil bønfalde Gud, og din tro vil blive styrket, og din sjæl vil drikke større slurke af frelsens brønd. Når du mø- der modstand og prøvelser, vil det føre dig til Bibelen og bøn. Du vil vokse i nåde og kendskab til Kristus og udvikle en dybere erfaring.VTK 87.3

    Ånden, der frembringer uselvisk arbejde for andre, giver dybde, stabilitet og Kristus-lignende skønhed i karakteren og bringer fred og lykke til dens ejermand. Bestræbelserne forædles. Der er ikke plads til dovenskab eller selviskhed. De, der således udøver kristen nåde, vil vokse og blive stærke, så de kan arbejde for Gud. De vil have en klar åndelig forståelse, en stabil, voksende tro og en forøget magt gennem bøn. Guds ånd, der rører ved deres ånd, fremkalder de hellige harmonier i sjælen som svar på den guddommelige berøring. De, der derfor helliger sig i uselvisk anstrengelse til gavn for andre, er i høj grad selv medvirkende til deres egen frelse.VTK 88.1

    Den eneste måde, hvorpå man kan vokse i nåden, er ved at man helt ubemærket gør det samme arbejde, som Kristus har pålagt os — at engagere os efter bedste evne i at hjælpe og velsigne dem, som har behov for den hjælp, vi kan give dem. Styrke kommer ved træning; aktivitet er betingelse for liv. De, der forsøger sig med at opretholde et kristent liv ved passivt at acceptere de velsignelser, som kommer gennem nåden, og intet gør for Kristus, forsøger simpelthen at spise uden at arbejde. Og i den ånde- lige som i den fysiske verden vil dette altid ende i degeneration og fordærvelse. En mand, som nægter at bruge sin krop, mister hurtigt al sin kraft til at bruge den. Derfor vil den kristne, som ikke træner sine gudgivne evner, ikke kun være ude af stand til at vokse i Kristus, men vil også miste den styrke, han allerede var i besiddelse af.VTK 88.2

    Kristi kirke er Guds udpegede redskab til menneskets frelse. Dens mission er at bringe evangeliet til verden. Og forpligtelsen ligger på alle kristne. Alle, så langt deres talenter og muligheder rækker, skal fuldføre frelserens hverv. Kristi kærlighed, som er åbenbaret for os, gør os til skyldnere over for alle, som ikke kender ham. Gud har givet os lys, ikke bare til os selv, men for at vi skal sprede det til dem.VTK 89.1

    Hvis Kristi efterfølgere var sig deres pligter bevidst, ville der være tusinder, hvor der i dag er én, som forkynder evangeliet i ikke-kristne lande. Og alle, som ikke personligt kunne involvere sig i arbejdet, ville støtte det med deres midler, deres sympati og deres bønner. Og der ville blive arbejdet langt mere for sjælene i de kristne lande.VTK 89.2

    Vi behøver ikke at rejse til fremmede lande for at arbejde for Kristus eller gå uden for den tætte cirkel derhjemme, hvis det er dér vor pligt ligger. Vi kann gøre dette i hjemmet, i kirken, blandt dem, som vi omgås, og over for vores kolleger og forretningsforbindelser. Den overvejende del af vores frelsers liv på jorden blev brugt i tålmodigt arbejde i tømrerværkstedet i Nazaret. Tjenende engle mødte livets herre, når han gik side om side med bønder og arbejdere, ugenkendt og uæret. Han var lige så trofast i at opfylde sin mission, da han arbejdede med sit ydmyge erhverv, som da han helbredte de syge eller gik på de stormfulde bølger ved Galilæa. Så i de ydmygeste pligter og på de laveste poster i livet er vi også i stand til at vandre og arbejde med Jesus.VTK 89.3

    Apostlen siger: “Over for Gud skal enhver blive i det, som han blev kaldet i” (1 Kor 7,24). Forretningsmanden kan udføre sit arbejde, så han med sin troværdighed ærer sin Herre. Hvis han er en ægte Kristi discipel, vil han bære religionen med sig i alt, hvad han foretager sig, og på denne måde vise mennesker Kristi ånd. Mekanikeren kan være en flittig og trofast repræsentant for ham, som arbejdede i de ydmyge dele af livet i Galilæas bjerge. Alle, som hævder at kende Kristus, bør også arbejde sådan at andre, ved at se deres gode handlinger, bliver ledt til at prise deres skaber og forløser.VTK 90.1

    Mange er kommet med undskyldninger for at tilbageholde deres talenter fra Kristi tjeneste, fordi andre havde bedre evner eller andre fordele. Den op- fattelse, at kun de mest talentfulde forventes at give deres evner og talenter i Guds tjeneste, lever endnu. Det er en udbredt opfattelse, at talenter kun uddeles til en specielt favoriseret gruppe, og at dette derfor udelukker de andre, som så selvfølgelig ikke er kaldet til at tage del i arbejdet og få del i belønningen. Men det står der ikke noget om i lignelsen. Da husherren kaldte sine tjenere sammen, gav han hver enkelt en speciel opgave.VTK 90.2

    Med en kærlig ånd kan vi udføre livets ydmygeste pligter “for Herren og ikke for mennesker” (Kol 3,23). Hvis Guds kærlighed er i hjertet, vil den vise sig i ens liv. Kristi behagelige duft vil omgive os, og vores påvirkning vil opløfte og velsigne.VTK 91.1

    Du skal ikke vente på fantastiske muligheder eller forvente overnaturlige evner, før du begynder at arbejde for Gud. Du behøver ikke spekulere over, hvad verden vil mene om dig. Hvis dit daglige liv er et vidnesbyrd om renheden og alvoren i din tro, og andre er overbevist om, at du ønsker, at de skal få gavn af dig, vil dine anstrengelser ikke være fuldstændig forgæves.VTK 91.2

    De ydmygeste og fattigste af Jesu disciple kan være til velsignelse for andre. Måske indser de ikke, at de gør noget specielt, men ved deres ubevidste indflydelse kan de starte bølger af velsignelser, som vil sprede sig og blive dybere, og de velsignede resultater kommer de måske ikke til at vide noget om før på den sidste dag. De fornemmer eller ved ikke, at de udretter noget særligt. Det kræves ikke af dem, at de skal gå og bryde hovedet med, om de nu også gør det godt nok eller ej. Det eneste, de har at gøre, er at gå langsomt fremad og trofast udføre det stykke arbejde, som Guds forsyn giver dem; så vil deres liv ikke være forspildt. Deres egne sjæle vil vokse og mere og mere komme til at ligne Kristus; de er Guds medarbejdere i dette liv og passer derfor til det højere arbejde og den uskyggede glæde i det kommende liv.VTK 91.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents