Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Offer for en kvindes hævntørst

    Herodes troede, at Johannes var en Guds profet, og det var hans klare hensigt at sætte ham i frihed. Men han tøvede med at gøre det af frygt for Herodias.JSL 151.5

    Herodias vidste, at hun aldrig ved ærlige midler kunne opnå Herodes’ samtykke til at få Johannes dræbt, og hun besluttede at nå sit mål ved hjælp af krigslist. På kongens fødselsdag blev der holdt et stort gæstebud for de højeste embedsmænd og stormænd ved hoffet. Der ville blive festmiddage og drikkeri. Herodes ville komme ud af sin vante rytme og kunne lettere påvirkes efter hendes vilje.JSL 151.6

    Da den store dag var kommet, og kongen og hans hof spiste og drak, sendte Herodias sin datter ind i festsalen, for at underholde gæsterne med sin dans. Salome var en meget ung kvinde, og hendes yppige skønhed virkede besnærende på de fornemme svirebrødre. Det var ikke skik og brug at hoffets damer viste sig ved disse festligheder, og det var en smigrende kompliment mod Herodes, at en efterkommer af Israels præster og fyrster dansede for at underholde hans gæster.JSL 152.1

    Kongen var omtåget af vinen. Lidenskaben beherskede ham, og forstanden måtte vige. Han så kun den festlige sal med dens larmende gæster, det dækkede bord, den funklende vin og de glimtende lys — og den unge pige, der dansede foran ham. I et øjebliks letsindighed ønskede han at gøre noget, der ville ophøje ham over hans riges stormænd. Han svor at ville give Herodias’ datter, hvad hun end ville have, endog det halve af hans kongerige.JSL 152.2

    Salome skyndte sig ud til sin mor for at få at vide, hvad hun skulle bede om. Svaret var parat: Johannes Døbers hoved! Salome kendte ikke til sin mors hævntørst, og hun kviede sig ved at komme med denne bøn; men Herodias’ beslutning stod fast. Pigen vendte tilbage med det grusomme ønske: “Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.”JSL 152.3

    Herodes blev lamslået og forvirret. Den larmende munterhed standsede, og en ildevarslende stilhed sænkede sig over festsalen. Kongen var rædselsslagen ved tanken om at skulle berøve Johannes livet. Men han havde givet sit ord, og han ønskede ikke at fremstå som upålidelig og overilet. Han havde aflagt eden til ære for sine gæster, og hvis en af dem havde ytret et ord imod opfyldelsen af hans løfte, ville han med glæde have skånet profeten. Han gav dem lejlighed til at tale til fordel for fangen. De havde foretaget lange rejser for at høre Johannes prædike, og de vidste, at han var en mand uden skyld og en Guds tjener. Men skønt de var rystede over pigens forlangende, var de for berusede til at fremkomme med indvendinger. Ingen stemme hævede sig for at frelse det himmelske sendebuds liv. Disse mænd indtog højt betroede stillinger blandt folket, og der påhvilede dem et alvorligt ansvar; men alligevel havde de ladet sig rive med af bordets glæder og drikkeri, indtil deres sanser var sløvede. De var fortumlede af den kåde munterhed med musik og dans, og deres samvittighed var slumret ind. Ved deres tavshed afsagde de dødsdommen over Guds profet for at tilfredsstille en lastefuld kvindes hævntørst.JSL 152.4

    Herodes ventede forgæves på at blive frigjort fra sin ed. Derefter gav han modstræbende befaling til at profeten skulle henrettes. Kort tid efter blev Johannes’ hoved bragt ind foran kongen og gæsterne. Nu var der for evigt sat segl for disse læber, som trofast havde rådet Herodes til at opgive sit syndige liv. Aldrig mere skulle denne stemme kalde mennesker til omvendelse. En eneste nats drikkegilde havde kostet den største af alle profeter livet.JSL 152.5

    Hvor ofte er uskyldige liv ikke blevet ofret på grund af umådeholdenhed, hos dem der skulle have været retfærdighedens vogtere! Den, der indtager berusende drikke, gør sig selv ansvarlig for enhver uretfærdighed han kan komme til at begå under dens sløvende virkning. Ved at lamme sine sanser gør han det umuligt for sig selv at dømme klart eller have en klar opfattelse af ret eller uret. Han baner vejen for at Satan kan bruge ham til at underkue og tilintetgøre uskyldige. “Vinen er en spotter, øl giver larm, ingen, der dingler af det, har visdom.” 8Ordsp 20,1 Så sker det, at “retten .. [bliver] trængt tilbage, … og den, der holder sig fra ondt, bliver udplyndret.” 9Es 59,14-15 Mennesker, der har domsmyndighed over andres liv, burde regnes for skyldige i forbrydelse, hvis de lader sig påvirke af drikfældighed. Alle, der fuldbyrder loven, bør selv overholde loven. De bør være mennesker med selvbeherskelse. De skal have fuld beherskelse af deres fysiske, mentale og åndelige evner, så de har et stærkt intellekt og en høj grad af retfærdighedssans.JSL 152.6

    Johannes Døbers hoved blev bragt til Herodias, som modtog det med djævelsk tilfredshed. Hun jublede over sin hævn og smigrede sig med, at Herodes nu ikke mere ville have problemer med samvittigheden. Men hendes synd førte ingen lykke med sig. Hendes navn blev berygtet og forhadt, mens Herodes blev endnu mere plaget af samvittighedsnag, end han havde været ved at lytte til profetens advarsler. Påvirkningen af Johannes’ lære var ikke blevet bragt til tavshed; den skulle nå ud til hver eneste generation indtil tidernes ende.JSL 153.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents