Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    I Kristi skole

    Det er ikke uddannelsens primære mål alene at formidle viden, men også at tilvejebringe den vitaliserende energi som modtages gennem åndelig og fysisk kontakt. Kun liv kan avle liv. Hvilket privilegium var det derfor ikke for dem, som i tre år var i daglig kontakt med dette guddommelige liv, hvorfra er udgået hver eneste livgivende impuls, som verden er blevet velsignet med! Frem for alle sine meddisciple gav Johannes, den elskede discipel, efter for kraften fra dette forunderlige liv. Han siger: “Livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os.” 71 Joh 1,2 “Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.” 8Joh 1,16JSL 169.3

    Ved vor Herres apostle var der intet, som kunne kaste glans over dem selv. Det var indlysende, at succesen med deres gerning alene skyldtes Gud. Disse mænds liv, den karakter, de udfoldede, og det vældige arbejde, som Gud udrettede gennem dem, er et vidnesbyrd om, hvad han vil gøre for alle, som er lærevillige og lydige.JSL 169.4

    Den, som elsker Kristus højest, vil udrette mest godt. Der er ingen grænser for, hvor nyttig man kan være, hvis man glemmer sig selv, gør plads for Helligåndens påvirkning og lever et liv, der helt er helliget Gud. Hvis man kan udholde den nødvendige disciplin uden at beklage sig eller give op undervejs, vil Gud vejlede time for time og dag for dag. Han venter efter at åbenbare sin nåde. Hvis hans folk vil fjerne forhindringerne, vil han lade frelsens vande strømme rigeligt gennem de menneskelige kanaler. Hvis mennesker i beskedne kår blev opmuntret til at udrette alt det gode, de kunne, hvis ingen hindringer blev lagt i vejen til at hæmme deres iver, så ville der være hundrede, der arbejdede for Kristus, hvor der nu kun er én.JSL 170.1

    Gud tager mennesker, som de er, og uddanner dem til sin tjeneste, hvis de vil overgive sig til ham. Når Guds Ånd modtages, vil den bringe nyt liv til alle evner. Under Helligåndens vejledning udvikler det sind, der uden forbehold har viet sig til Gud, sig harmonisk og bliver styrket til at forstå og opfylde Guds krav. Den svage, ustadige karakter bliver stærk og urokkelig. En vedvarende gudsdyrkelse skaber en så nær forbindelse mellem Jesus og den pågældende, at han kommer til at ligne Jesus i sind og væsen. Forbindelse med Kristus vil give et klarere og bredere synsfelt. Evnen til at skelne vil blive skærpet og dømmekraften mere ligevægtig. Den, som gerne vil tjene Kristus, bliver så styrket ved den livgivende kraft fra “retfærdighedens sol,” 9 Mal 3,20 at han kan bære megen frugt til Guds ære.JSL 170.2

    Mennesker, der er højt uddannede inden for kunst og videnskab, har lært værdifulde ting af kristne i beskedne kår, der ellers generelt blev betegnet som uvidende. Men disse uanselige disciple havde modtaget en uddannelse i den højeste af alle skoler. De havde siddet og lyttet ved fødderne af ham, om hvem der blev sagt: “Aldrig har noget menneske talt sådan.” 10Joh 7,46JSL 170.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents