Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Hensigten med Jesu mission

    I den begejstringsrus, som på dette tidspunkt herskede i Kapernaum, var der fare for, at man kunne miste formålet med hans mission af syne. Det var ikke nok for Jesus kun at henlede opmærksomheden på sig selv, blot fordi han gjorde undere, eller fordi han helbredte legemlige sygdomme. Han ville have mennesker til at anerkende sig som deres Frelser. Mens folket var ivrigt efter at tro, at han var kommet som konge for at oprette et jordisk rige, ønskede han at vende deres sind fra det jordiske mod det åndelige. Verdslig succes alene kunne blive en hindring for hans gerning.JSL 177.6

    Og de sorgløse skarers undren skurrede i hans sind. I hans liv var der ingen spor af selvhævdelse. Den hyldest, som verden giver til rang, rigdom eller evner, var ukendt for Menneskesønnen. Ingen af de metoder, som mennesker bruger for at vinde tilhængere eller blive hyldet, blev brugt af Jesus. Århundreder før hans fødsel var der blevet forudsagt om ham: “Han skriger ikke, han råber ikke, han løfter ikke sin røst i gaderne. Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, han fører retten til sejr. Han bliver ikke svag og knækkes ikke, til han har ført retten igennem på jorden.” 17Es 42,2-4JSL 178.1

    Farisæerne søgte hædersbevisninger for deres omhyggelige overholdelse af ceremonierne og for at stille deres gudsdyrkelse og deres barmhjertige gerninger til skue. De viste deres iver for religionen ved at gøre den til et diskussionsemne. Diskussioner mellem de forskellige partier var højrøstede og langvarige, og det var ikke usædvanligt på gaderne at høre stemmer fra skænderier mellem vrede lovkyndige.JSL 178.2

    Jesu liv var en udpræget kontrast til alt dette. I hans liv fandtes der ikke støjende diskussion, ingen pralende tilbedelse, og ingen handling for at vække bifald blev nogensinde set. Kristus var skjult i Gud, og Gud blev åbenbaret i sin Søns karakter. Denne åbenbaring ønskede Jesus, at folket skulle hylde og rette deres tanker mod.JSL 178.3

    Retfærdighedens Sol brød ikke frem over verden i al sin glans for at blænde sanserne ved sin herlighed. Der står skrevet om Kristus: “Han bryder frem så sikkert som morgenrøden.” 18Hos 6,3 Stille og mildt bryder morgenrøden frem over jorden, spreder mørkets skygger og vækker verden til liv. Sådan stråler retfærdighedens sol frem, “under dens vinger er der helbredelse.” 19Mal 3,20JSL 178.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents