Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Jesus og det fjerde bud

    Da jøderne vendte sig fra Gud og ikke ved tro ville gøre Kristi retfærdighed til deres egen, mistede Sabbatten sin betydning for dem. Satan søgte at ophøje sig selv og drage mennesker bort fra Kristus, og han arbejdede på at forvanske Sabbatten, fordi den er tegnet på Kristi magt. De jødiske ledere gik Satans ærinde ved at omgive Guds hviledag med besværlige forordninger. På Kristi tid var Sabbatten blevet så forvansket, at overholdelsen af den snarere genspejlede selviske og egenmægtige menneskers tanker end den kærlige himmelske Faders sind. I realiteten fremstillede de skriftkloge Gud som den, der gav love, som det var umuligt for mennesker at overholde. De fik folket til at betragte Gud som en tyran og at tænke, at en overholdelse af Sabbatten, sådan som han krævede den, gjorde menneskene hårdhjertede og grusomme. Det var Kristi opgave at fjerne disse fejlopfattelser. Skønt de skriftkloge fulgte ham med ubarmhjertigt fjendskab, lod han det ikke en gang se ud som om, han rettede sig efter deres krav, men gik lige frem og overholdt Sabbatten i overensstemmelse med Guds lov.JSL 197.1

    Engang på en sabbatsdag, da Frelseren og hans disciple vendte tilbage fra en gudstjeneste, kom de igennem en mark med modent korn. Jesus var blevet ved med at arbejde, til det blev sent, og mens de vandrede gennem markerne, begyndte disciplene at samle aksene og spise kernerne efter at have gnedet dem mellem hænderne. På en hvilken som helst anden dag ville dette ikke have vakt nogen opmærksomhed, for enhver, som kom igennem en kornmark, en frugthave eller en vingård, havde lov til at samle, hvad han kunne spise. (Se 5 Mos 23,24-25). Men at gøre dette på en sabbat regnede man for at være en vanhelligelse. Ikke blot var det at samle aks en form for at høste, men at gnide dem mellem hænderne var en form for at tærske. Således var dette efter de skriftkloges mening en dobbelt forsyndelse.JSL 197.2

    De udsendte spioner klagede straks til Jesus og sagde: “Se, dine disciple gør noget, som det ikke er tilladt at gøre på en sabbat.” 18Matt 12,2JSL 197.3

    Da Jesus ved Betesda blev beskyldt for at bryde Sabbatten forsvarede han sig ved at stadfæste, at han var Guds søn og erklære, at han arbejdede i samklang med sin Fader. Nu, hvor hans disciple blev angrebet, mindede han sine anklagere om to eksempler fra Det gamle Testamente, handlinger, der blev udført på en sabbatsdag af dem, der var i Guds tjeneste.JSL 197.4

    De jødiske lærere var stolte over deres kendskab til Skrifterne, og i Frelserens svar var der en underforstået bebrejdelse for deres uvidenhed om de hellige Skrifter. Han sagde. “Har I da ikke læst, hvad David gjorde, dengang han og hans mænd blev sultne, at han gik ind i Guds hus, tog skuebrødene og spiste af dem, … selv om det kun er tilladt præsterne at spise dem?” 19Luk 6,3-4 “Og Jesus sagde til dem: ‘Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld.’” 20Mark 2,27 “Eller har I ikke læst i loven, at præsterne på selve sabbatten krænker sabbatten i templet og det uden at pådrage sig skyld? Men jeg siger jer: Her er noget større end templet!” 21Matt 12,5-6 “Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.” 22Mark 2,28JSL 197.5

    Hvis det var rigtigt af David at stille sin sult ved at spise af det brød, der kun var beregnet til helligt brug, så var det også rigtigt af disciplene at skaffe sig, hvad de behøvede ved at plukke aks på Sabbattens hellige timer. Desuden udførte præsterne mere arbejde i templet på sabbatsdagen end på ugens andre dage. Hvis det samme arbejde blev udført i verdsligt øjemed, ville det være syndigt; men præsterne arbejdede i Guds tjeneste. De udførte de ritualer, som pegede hen til Kristi forløsende kraft, og deres gerning var i overensstemmelse med Sabbattens betydning. Men nu var Kristus selv kommet. Ved at udrette Kristi gerning var disciplene beskæftigede med tjeneste for Gud, og det var rigtigt at gøre det, som var nødvendigt for at udføre dette arbejde, på sabbatsdagen.JSL 198.1

    Kristus ville lære sine disciple og sine fjender, at tjenesten for Gud går forud for alt andet. Formålet med Guds gerning på jorden er menneskers frelse; derfor er det, som nødvendigvis må gøres på Sabbatten for at fuldføre denne gerning, i overensstemmelse med sabbatsloven. Jesus kronede derpå sin bevisførelse med at erklære sig selv for “herre over Sabbatten” 23 Matt 12,8; den, som var hævet over alle tvivlsspørgsmål og alle love. Denne evige dommer frikender disciplene for skyld ved at påberåbe sig de selv samme love, som de beskyldes for at overtræde.JSL 198.2

    Jesus lod ikke sagen passere med at tildele sine fjender en irettesættelse. Han erklærede, at de i deres blindhed havde misforstået Sabbattens betydning. Han sagde: “Havde I fattet, hvad det betyder: ‘Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer’, havde I ikke fordømt de uskyldige.” 24Matt 12,7 Deres mange hjerteløse ritualer kunne ikke opveje mangelen på sand retskaffenhed og mild kærlighed, som altid vil kendetegne de virkeligt gudfrygtige.JSL 198.3

    Atter gentog Kristus sandheden om, at ofre ikke har nogen værdi i sig selv. De er et middel og ikke et mål. Formålet med dem var at føre mennesker til Frelseren og således skaffe dem fred med Gud. Det er kærlighedens tjeneste, som betyder noget for Gud. Når den mangler, er rækken af ceremonier alene en krænkelse af ham. På samme måde med Sabbatten. Det var hensigten med den at bringe mennesker i forbindelse med Gud; men hvis sindet var opfyldt af trættende ritualer, blev Sabbattens betydning modarbejdet. Den rent ydre overholdelse af den var en hån.JSL 198.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents