Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    De sagtmodige

    “Salige er de sagtmodige.” De vanskeligheder vi skal udsættes for, kan mindskes rigtigt meget ved den ydmyghed, som skjuler sig i Kristus. Hvis vi er i besiddelse af hans ydmyghed, vil vi være hævede over de forbigåelser, de afvisninger og de ærgrelser, som vi daglig er udsat for, og de vil ophøre med at kaste skygge over vort sind. For en kristen er selvbeherskelse det største vidnesbyrd om et ædelt sind. Den, som under overgreb og grusomhed ikke kan bevare en rolig og tillidsfuld ånd, berøver Gud hans ret til i den pågældende at åbenbare sin egen karakters fuldkommenhed. Ydmyghed er den styrke, som giver sejr til Kristi efterfølgere; den er tegnet på deres forbindelse med himlen.JSL 212.1

    “Herren er ophøjet, men han ser til de ydmyge.” 8Sl 138,6 De, som åbenbarer Kristi ydmyge og beskedne ånd, bliver af Gud betragtet med mildhed. Verden ser måske på dem med foragt, men for Gud er de af stor værdi. Ikke kun de kloge, de store, de godgørende vil få adgang til de himmelske boliger; ikke kun den travle arbejder, som er fuld af iver og rastløs aktivitet. Nej, de fattige i ånden, som har behov for nærheden fra en vedholdende Kristus, de ydmyge af hjertet, hvis højeste ambition er at gøre Guds vilje, de vil gå talrigt ind. De vil være at finde blandt dem, der har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. “Derfor står de for Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel, og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem.” 9Åb 7,15JSL 212.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents