Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Grundvolden for Guds rige

    “Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen.” Vi skal følge Kristus dag for dag. Gud skænker os ikke hjælp til dagen i morgen. Han giver ikke sine børn anvisninger for deres livs rejse på én gang, for at de ikke skal lade sig forvirre. Han fortæller dem netop så meget, som de kan huske og udføre. Den kraft og visdom, der bliver tildelt, gælder for den øjeblikkelige nødsituation. “Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom,” — for dagen i dag — “skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den.” 22Jak 1,5JSL 220.5

    “Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes.” Tro ikke, at I selv er bedre end andre mennesker, og gør ikke jer selv til deres dommere. Da I jo ikke kan skelne, hvad der ligger til grund for en sag, er I ikke i stand til at dømme et andet menneske. I dømmer jer selv ved at kritisere ham; for det viser, at I er i ledtog med Satan, brødrenes anklager. “Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv!” 232 Kor 13,5 Dette er vor opgave. “Hvis vi agtede på os selv, ville vi ikke blive dømt.” 241 Kor 11,31JSL 221.1

    Et godt træ bærer god frugt. Hvis frugten er smagløs og ubrugelig, er træet dårligt. På samme måde er den frugt, der bæres i vort liv, vidnesbyrd om hjertets tilstand og karakterens egenskaber. Gode gerninger kan aldrig købe os frelse, men de er vidnesbyrd om den tro, der er virksom ved kærlighed og renser hjertet. Og skønt evighedens løn ikke gives på grund af vore fortjenester, så vil den dog stå i forhold til den gerning, der er blevet gjort ved Kristi nåde.JSL 221.2

    Sådan forkyndte Kristus principperne i sit rige og viste dem som rettesnor for livet. For at indprente læren tilføjer han et eksempel. Det er ikke nok, siger han, at I hører mine ord. I må gennem lydighed gøre dem til grundlaget for jeres karakter. Jeres eget jeg er kun flygtigt sand. Hvis I bygger på menneskers teorier og påfund, falder jeres hus sammen. Det vil blive revet bort af fristelsens storme og trængslernes uvejr. Men disse lærdomme, som jeg har givet jer, vil vare ved. Tag imod mig, byg på mine ord.JSL 221.3

    “Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.”JSL 221.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents