Styrke og mod bliver givet

Når Guds Ånd oplyser hans tjeneres sind, vil sandheden blive forkyndt i al sin guddommelige kraft og skønhed. De, som forkaster sandheden, vil rejse sig for at anklage og undertrykke disciplene. Men under tab og lidelser, selv ind til døden, skal Guds børn åbenbare den samme sagtmodighed som deres guddommelige forbillede. Således vil man kunne se forskellen mellem Satans medhjælpere og Kristi stedfortrædere. Frelseren vil blive ophøjet over for herskerne og folket.JSL 252.3

Disciplene blev ikke udstyret med martyrernes mod og styrke, før de fik brug for en sådan nåde. Så blev Frelserens løfte opfyldt. Da Peter og Johannes aflagde vidnesbyrd for det jødiske råd, “undrede de sig; de vidste, at de havde været sammen med Jesus, og … kunne ..ikke tage til genmæle” ^{5ApG 4,13}. Om Stefanus skrives der, at “alle, der sad i Rådet, stirrede på ham, og for dem at se var hans ansigt som en engels ansigt” ^{6ApG 6,15}. Mennesker kunne “ikke odstå den visdom og ånd, som han talte med” ^{7ApG 6,10}. Og da Paulus skriver om sit eget forhør ved kejserens domstol, siger han: “Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp. Alle svigtede mig. … Men Herren stod mig bi og gav mig kraft til at fuldføre min forkyndelse af budskabet, så at alle folkeslagene kan få den at høre, og jeg blev udfriet af løvens gab.” ^{82 Tim 4,16-17}JSL 252.4

Kristi tjenere skulle ikke forberede nogen forud indlært tale, når de blev stillet for en domstol. De skulle forberede sig ved dag efter dag at samle en skat af Guds ords dyrebare sandheder og styrke deres tro ved bøn. Når de så blev ført for retten, ville Helligånden erindre dem om netop de sandheder, som de havde brug for.JSL 253.1

En daglig, alvorlig stræben efter at kende Gud og Jesus Kristus, som blev sendt af Ham, ville give dem åndelig kraft og styrke. Den viden, som blev opnået ved flittigt at studere Guds ord, ville falde på plads i erindringen til rette tid. Men hvis nogen havde forsømt at få kendskab til Kristi ord, hvis de aldrig havde afprøvet kraften fra hans nåde under en rettergang, kunne de ikke forvente, at Helligånden skulle minde dem om hans ord. De skulle hver dag tjene Gud med helhjertet kærlighed, og så stole på ham.JSL 253.2

Så bittert ville fjendskabet mod evangeliet blive, at der ikke ville blive taget hensyn til selv de stærkeste jordiske bånd. Kristi disciple ville blive forrådt til døden af medlemmer af deres egen familie. “I skal hades af alle på grund af mit navn,” tilføjede han, “men den, der holder ud til enden, skal frelses.” ^{9Mark 13,13} Men han befalede dem ikke at udsætte sig for unødvendig forfølgelse. Selv forlod han ofte et arbejdsområde til fordel for et andet for derved at undslippe dem, der stræbte ham efter livet. Da han blev afvist i Nazaret, og hans egne bysbørn forsøgte at dræbe ham, tog han ned til Kapernaum, og der var folket forbavset over hans lære, “for der var myndighed bag hans ord” ^{10Luk 4,32}. På samme måde skulle hans disciple ikke tabe modet, hvis de blev forfulgt, men opsøge et andet sted, hvor de kunne fortsætte arbejdet for at frelse mennesker.JSL 253.3