En kvinde beder om hjælp

“Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en démon.” Befolkningen i dette område tilhørte den gamle kana'anæiske folkestamme. De var afgudsdyrkere, og de var hadet og foragtet af jøderne. Det var en kvinde af denne slags, der nu kom til Jesus. Hun var hedning, og derfor var hun udelukket fra de rettigheder, som jøderne daglig nød godt af. Der var mange jøder, som boede blandt fønikerne, og rygtet om Kristi gerning var nået helt op til dette område. Nogle blandt folket havde lyttet til hans ord og havde været vidne til hans undergerninger. Denne kvinde havde hørt tale om profeten, om hvem man sagde, at han helbredte alle slags sygdomme. Da hun hørte om hans kraft, vågnede håbet i hendes sjæl. Opfyldt af moderkærlighed besluttede hun at fortælle ham om sin datters tilfælde. Det var hendes faste beslutning at komme til Jesus med sin sorg. Han måtte helbrede hendes barn. Hun havde søgt hjælp hos de hedenske guder, men til ingen nytte. Og til tider følte hun sig fristet til at tænke: Hvad kan denne jødiske lærer gøre for mig? Men hun havde hørt dette rygte: Han helbreder alle slags sygdomme, hvad enten det er rige eller fattige, der kommer til ham. Hun besluttede ikke at slippe sit eneste håb.JSL 286.2

Kristus vidste alt om denne kvinde. Han vidste, at hun længtes efter at træffe ham, og han sørgede for at møde hende. Ved at hjælpe hende i hendes nød kunne han give en levende fremstilling af det, som han havde til hensigt at undervise om. Derfor havde han ført sine disciple til denne egn. Han ville have, at de skulle se, hvilken uvidenhed der herskede i byer og landsbyer lige op ad Israels land. Det folk, som havde fået enhver mulighed for forståelse af sandheden, var uden kendskab til den nød, der var omkring dem. Der blev intet gjort for at hjælpe disse mennesker ud af deres åndelige mørke. Den skillevæg, som det jødiske hovmod havde rejst, udelukkede selv disciplene fra at føle deltagelse med den hedenske verden. Men disse skranker skulle nedbrydes.JSL 286.3