Flugten til Ægypten

På samme måde fik Josef en advarsel om, at han skulle flygte til Ægypten sammen med Maria og barnet. Og engelen sagde: “Bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.” Josef adlød uden tøven og tog af sikkerhedsgrunde af sted om natten.JSL 35.4

Ved vismændenes hjælp havde Gud henledt det jødiske folks opmærksomhed på sin Søns fødsel. Deres forespørgsler i Jerusalem, den almindelige interesse, der blev vakt, og Herodes’ skinsyge, som tiltvang sig præsternes og rabbinernes opmærksomhed, fik tankerne til at vende sig til profetierne om Messias og til den store begivenhed, der lige havde fundet sted.JSL 35.5

Satan var opsat på at lukke det guddommelige lys ude fra verden, og han brugte al sin list for at tilintetgøre Frelseren. Men han, som aldrig slumrer eller sover, vågede over sin elskede Søn. Han, som havde ladet mannaen regne ned fra himmelen til Israel, og som havde skaffet Elias mad i hungersnødens tid, sørgede for et tilflugtssted i et fremmed land til Maria og Jesus. Og ved hjælp af gaverne fra vismændene fra et hedensk land sørgede Herren for midler til rejsen til Ægypten og opholdet som udlændinge i et fremmed land.JSL 36.1

Vismændene havde været blandt de første, der bød Frelseren velkommen. Deres gave var den første, der blev lagt for hans fødder. Og hvilket privilegium havde de ikke selv gennem denne gave! Det fryder Gud at ære den offergave, der gives med et kærligt sind, og han giver den de største muligheder for at bruges i hans tjeneste. Hvis vi har givet Jesus vort hjerte, skal vi også alle bringe vore gaver til ham, som elskede os og gav sig selv hen for os.JSL 36.2

I Jerusalem afventede Herodes med utålmodighed vismændenes tilbagekomst. Efterhånden som tiden gik, og de ikke viste sig, blev hans mistanke vakt. Rabbinernes uvillighed til at udpege det sted, hvor Messias skulle fødes, syntes at tyde på, at de havde gennemskuet hans planer, og at vismændene forsætligt havde undgået ham. Denne tanke gjorde ham rasende. Hans list var slået fejl, men endnu kunne han ty til magt. Han ville statuere et eksempel for at ramme denne barnekonge. Disse stolte jøder skulle få at se, hvad de kunne vente sig, hvis de forsøgte at sætte en anden hersker på tronen.JSL 36.3

Der blev straks sendt soldater til Betlehem med befaling om at dræbe alle børn på to år og derunder. De fredelige hjem i Davids stad blev vidne til disse rædselsscener, som seks hundrede år før var blevet åbenbaret af profeten: “I Rama høres råb, gråd og megen klage; Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.”JSL 36.4

Denne ulykke havde jøderne selv bragt over deres hoveder. Hvis de havde vandret i troskab og ydmyghed over for Gud, ville han på en afgørende måde have bevirket, at kongens raseri ikke havde voldt dem skade. Men de havde gennem deres synd distanceret sig fra Gud og havde forkastet hans Helligånd, som var deres eneste værn. De havde ikke studeret Skrifterne i den hensigt at rette sig efter Guds bud. De havde studeret de profetier, der kunne fortolkes til deres egen ophøjelse og som beviser for, i hvor høj grad Gud ringeagtede alle andre folkeslag. De var hovmodige og stolte over, at Messias skulle komme som en konge, besejre sine fjender og i sin vrede træde hedningerne under fode. På denne måde havde de gjort sig forhadt hos deres herskere. Gennem deres falske fremstilling af Kristi kald var det Satans hensigt at opnå tilintetgørelse af Frelseren; men nu kom straffen i stedet over dem selv.JSL 36.5

Denne grusomme handling var en af de sidste, der skæmmede Herodes’ regeringstid. Kort tid efter mordet på de uskyldige børn blev han selv nødsaget til at finde sig i den dom, som ingen kan vise fra sig. Han døde en frygtelig død.JSL 36.6

Josef, som stadig boede i Ægypten, fik nu af Herrens engel befaling om at vende tilbage til Israels land. Da Josef betragtede Jesus som arving til Davids trone, var det hans hensigt at bosætte sig i Betlehem; men da han fik at vide, at Arkelaus regerede i Judæa i sin faders sted, blev han bange for, at faderens anslag mod Kristus muligvis kunne blive bragt til udførelse af sønnen. Af alle Herodes’ sønner var Arkelaus den, der lignede ham mest i karakter. Hans overtagelse af regeringen var allerede blevet markeret ved en opstand i Jerusalem og myrderier af tusinder af jøder ved hjælp af romerske soldater.JSL 37.1

Atter blev Josef ledet hen til et sikkert tilflugtssted. Han vendte tilbage til Nazaret, hvor han tidligere havde haft sit hjem, og her boede Jesus i næsten tredive år, “for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.” Galilæa blev også regeret af en søn af Herodes, men det rummede langt flere udenlandske indbyggere end Judæa. Derfor var der mindre interesse for sager, der specielt angik jøderne, og de krav, Jesus fremkom med, ville have mindre sandsynlighed for at vække de magthavendes skinsyge.JSL 37.2

Sådan var den modtagelse, Frelseren fik, da han kom til jorden. Der syntes ikke at være noget sted, hvor Frelseren kunne finde hvile eller tryghed, da han var barn. Gud kunne ikke roligt overlade sin elskede Søn til mennesker, ikke engang mens han udrettede sin gerning til deres frelse. Gud gav engle befaling om at beskytte Jesus og våge over ham, indtil han havde fuldbragt sin gerning på jorden og skulle dø for deres hånd, som han var kommet for at frelse.JSL 37.3