Kapitel 7—Jesu bar ndom

Kapitlet er bygget op over Luk 2,39-40.

Jesus tilbragte sin barndom og ungdom i en lille landsby i bjergene. Der var ikke et sted på jorden, som ikke ville have været beæret ved hans tilstedeværelse. Det ville have været et privilegium for kongernes paladser at modtage ham som gæst. Men han gik uden om de riges huse, kongernes gårde og de berømte lærestole for at bo i det ubemærkede og ringeagtede Nazaret.JSL 38.1

Forunderlig i sin betydning er den korte beretning om hans barndom: “Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt af visdom; og Guds nåde var over ham.” Under sollyset fra Faderens åsyn “gik Jesus frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.” ^1text Hans sind var livligt og klartseende, med en tankefuldhed og visdom, der var langt forud for hans alder. Hans karakter var smuk og harmonisk. Åndens og legemets kræfter udviklede sig gradvis i overensstemmelse med barndommens love.JSL 38.2

Som barn udviste Jesus et ualmindeligt smukt sindelag. Hans villige hænder var altid rede til at tjene andre. Han udviste en tålmodighed, som intet kunne rokke, og en sandfærdighed, som aldrig gik på akkord med redeligheden. Skønt klippefast i sine principper fremstod han som et billede på uselvisk høflighed.JSL 38.3