Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Han tager del i løvhyttefesten

    I mellemtiden var Jesus i al stilhed ankommet til Jerusalem. Han havde valgt en ubefærdet rute for at undgå de rejsende, der fra alle egne begav sig til hovedstaden. Hvis han havde sluttet sig til en af de karavaner, der var på vej til festen, ville det have vakt almindelig opmærksomhed, når han ankom til byen, og en folkelig demonstration til fordel for ham ville have ophidset øvrigheden imod ham. Det var for at undgå dette, han valgte at foretage rejsen alene.JSL 325.3

    Midt under højtiden, da ophidselsen på grund af ham var på sit højeste, gik han ind i tempelgården og stod ansigt til ansigt med de store skarer. Fordi han havde været fraværende under festen, var det blevet antydet, at han ikke turde udsætte sig for at falde i hænderne på præsterne og rådsherrerne. Alle var forbavsede over hans tilstedeværelse. Al tale forstummede. Alle undrede sig over hans værdige og modige optræden midt blandt de magtfulde fjender, der stræbte ham efter livet.JSL 325.4

    Mens Jesus således stod som midtpunkt for den store skares opmærksomhed, talte han til dem, som intet menneske nogensinde havde gjort. Hans ord viste et kendskab til Israels love og indstiftelser, til offertjenesten og profeternes lære, som langt overgik de skriftkloges og præsternes. Han nedbrød formalismens og traditionens skranker. Begivenheder i fremtiden syntes at ligge udbredt foran ham. Som én, der kunne se det skjulte, talte han om det jordiske og det himmelske, det menneskelige og det guddommelige med sikker autoritet. Hans ord var særdeles klare og overbevisende, og ligesom i Kapernaum var folket igen forbavset over hans lære, “for der var myndighed bag hans ord” 1Luk 4,32. Ved hjælp af en række forskellige eksempler advarede han sine tilhørere om den katastrofe, der ville blive følgen for alle, der forkastede de velsignelser, han var kommet for at bringe dem. Han havde givet dem ethvert muligt bevis på, at han var udgået fra Gud, og havde på enhver måde bestræbt sig på at få dem til at omvende sig. Han ville ikke afvises og myrdes af sit eget folk, hvis han kunne frelse dem fra at begå en sådan ugerning.JSL 326.1

    Alle undrede sig over hans kendskab til loven og profetierne, og fra den ene til den anden lød spørgsmålet: “Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?” Ingen blev anset for kvalificeret til at være religiøs lærer, medmindre han havde studeret ved rabbinernes skoler, og både Jesus og Johannes Døber var blevet omtalt som uvidende, fordi de ikke havde gennemgået denne oplæring. De, som hørte dem, var forbløffede over deres skriftkundskab, da de ikke var blevet “oplært”. Af mennesker havde de i sandhed ikke lært; men Himmelens Gud var deres lærer, og fra Ham havde de modtaget den højeste form for visdom.JSL 326.2

    Mens Jesus talte i templet, var folket som tryllebundet. De samme mænd, som hørte til hans mest lidenskabelige modstandere, følte sig ude af stand til at gøre ham fortræd. Lige i øjeblikket var alt andet glemt.JSL 326.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents