En slagen fjende

Fortidens og fremtidens begivenheder tegnede sig for Jesu blik. Han så Lucifer, da han første gang blev udstødt fra de himmelske boliger. Han så fremad til begivenhederne omkring hans egen dødskamp, hvor den store bedragers natur skulle afsløres for hele verden. Han hørte råbet, “Det er fuldbragt,” ^{10Joh 19,30} som forkyndte, at frelsen for den fortabte slægt var sikret for stedse, og at Himmelen for evigt var sikret mod de beskyldninger, bedrag og påstande, som Satan måtte anstifte.JSL 355.4

Efter Golgatas kors med al dets smerte og skam så Jesus frem til den store, sidste dag, hvor fyrsten over luftens magter skal møde sin tilintetgørelse på den jord, som så længe har været skæmmet af hans oprør. Jesus så det ondes gerning endt for stedse og Himmel og jord opfyldt af Guds fred.JSL 355.5

I fremtiden skulle Kristi disciple betragte Satan som en overvunden fjende. På korset skulle Jesus vinde sejren for dem — den sejr han ønskede, at de skulle betragte som deres egen. Han sagde: “Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer.”JSL 355.6

Helligåndens almægtige kraft er hvert eneste angrende menneskes forsvar. Ikke en eneste, som i anger og tro har påkaldt sig hans beskyttelse, vil Kristus lade komme under fjendens magt. Frelseren står ved sine fristede og prøvede børns side. Sammen med ham er der ikke noget, der hedder manglende evne, tab, umulighed eller nederlag; med ham til at styrke os formår vi alt. Når fristelser og prøvelser kommer, vent så ikke med at gøre noget ved alle vanskelighederne, men benyt dig af Jesus, din hjælper.JSL 355.7

Der er kristne, der tænker på og taler alt for meget om Satans magt. De tænker på deres modstander, de beder om styrke mod ham, de taler om ham, og i deres fantasi dominerer han mere og mere. Det er sandt, at Satan er et magtfuldt væsen; men Gud være lovet, at vi har en mægtig Frelser, der drev den onde ud fra Himmelen. Det glæder Satan, når vi overdriver hans magt. Hvorfor ikke tale om Jesus? Hvorfor ikke lade hans magt og hans kærlighed dominere mere og mere?JSL 356.1

Forjættelsens regnbue omgiver tronen i det høje og er et evigt vidnesbyrd om, at “således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” ^{11Joh 3,16} Over for universet bekræfter den, at Gud aldrig vil svigte sit folk under deres kamp mod det onde. For os er den en forsikring om styrke og beskyttelse, så længe tronen selv vil bestå.JSL 356.2

Jesus tilføjede: “Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.” Glæd jer ikke over at være i besiddelse af magt for ikke at miste jeres afhængighed af Gud. Pas på, at ikke selvsikkerhed får indpas, så I snarere arbejder ud fra egen styrke end fra jeres Mesters ånd og styrke. Vort ego er altid rede til at tilegne sig æren, hvis arbejdet skulle krones af held. Vi føler os smigrede og beærede, og ingen får indtryk af, at Gud er alt og i alle. Apostlen Paulus siger: “Når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.” ^{122 Kor 12,10} Når vi selv er klar over vor svaghed, lærer vi at forlade os på en kraft, som ikke er vor egen. Intet kan få så fast et greb om hjertet som den stadige fornemmelse af vort ansvar over for Gud. Intet når så fuldstændigt de inderste motiver for vore handlinger, som en følelse af Kristi tilgivende kærlighed. Vi skal have føling med Gud; så vil vi blive fyldt af hans Helligånd, der gør os i stand til at få føling med vore medmennesker. Så glæd dig over, at du gennem Kristus er kommet i forbindelse med Gud, er blevet et medlem af den himmelske familie. Når du løfter blikket mod Himmelen, vil du få en bestandig fornemmelse af menneskehedens svaghed. Jo mindre du dyrker dit eget ego, jo mere tydelig og klar vil din forståelse af Frelserens storhed blive. Jo tættere du knytter dig til kilden med lyset og kraften, jo kraftigere lys vil der være over dig, og jo større kraft vil du få til at gøre Guds gerning. Glæd dig over, at du er ét med Gud, ét med Kristus og ét med hele den himmelske familie.JSL 356.3

Mens de 70 lyttede til Kristi ord, virkede Helligånden på dem med livagtige forestillinger og indprentede sandheden i deres sind. Skønt menneskeskarer omgav dem, var det, som om de var alene med Gud.JSL 356.4