Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    En rystende erkendelse

    På disse uudtalte tanker svarede Frelseren: “‘Simon, jeg har noget at sige dig. … En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?’ Simon svarede: ‘Den, han eftergav mest, vil jeg tro.’ Jesus sagde: ‘Det har du ret i.’”JSL 407.1

    Ligesom Natan gjorde med David, slørede Kristus sit velrettede angreb med en lignelse. Han pålagde sin vært den byrde at fælde dom over sig selv. Simon havde ført den kvinde i synd, som han nu foragtede. Han havde begået stor uret over for hende. De to skyldnere i lignelsen var eksempler på Simon og kvinden. Det var ikke Jesu hensigt at påpege, at de to personer burde føle forskellige grader af skyld, for de havde hver for sig en taknemmelighedsgæld, som aldrig kunne betales tilbage. Men Simon følte sig mere retfærdig end Maria, og Jesus ville have ham til at se, hvor stor hans skyld i virkeligheden var. Han ville vise ham, at hans synd var større end hendes, på samme måde som en gæld på fem hundrede kroner er større end en gæld på halvtreds kroner.JSL 407.2

    Simon begyndte nu at se sig selv i et nyt lys. Han så, hvordan Maria blev bedømt af én, der var mere end en profet. Han så, at Kristus med sit profetiske blik kunne se hendes kærlighed og gudsfrygt. Han blev grebet af skamfuldhed, og han indså, at han stod over for én, der var højt hævet over ham.JSL 407.3

    “Jeg kom ind i dit hus,” fortsatte Kristus; “du gav mig ikke vand til mine fødder,” men med angerens og kærlighedens tårer har Maria vædet mine fødder og tørret dem med sit hår. “Du gav mig ikke noget kys; men hun” — som du foragter — “er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind.” Kristus opregnede de muligheder, Simon havde haft for at vise sin kærlighed til sin Herre og sin påskønnelse af, hvad der var blevet gjort for ham. Tydeligt, men alligevel med fintfølende høflighed, forklarede han sine disciple, at det bedrøver ham, når hans børn undlader at vise ham deres taknemmelighed i ord eller ved kærlighedsgerninger.JSL 407.4

    Han, som læser alle tanker, så, hvad der var motivet til Marias handling, og han så også den indstilling, som udløste Simons tanker. “Ser du denne kvinde?” sagde Jesus til ham. Hun er en synderinde. “Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.”JSL 407.5

    Simons kulde og forsømmelse over for Frelseren viste, hvor lidt han skønnede på den nåde, der var vist ham. Han havde ment, at han gjorde Jesus en ære ved at indbyde ham til sit hjem; men nu så han sig selv, som han virkelig var. Mens han havde troet at læse gæstens tanker, var det gæsten, som havde læst hans tanker. Han så, hvor rigtig Kristi bedømmelse af ham var. Hans gudsfrygt havde været farisæisme. Han havde ringeagtet Jesu barmhjertighed. Han havde ikke anerkendt ham som Guds udsending. Mens Maria var en tilgivet synder, var han en utilgivet synder. Den strenge håndhævelse af retfærdighed, som han havde forsøgt at anvende over for hende, havde fældet dom over ham selv.JSL 407.6

    Simon blev bevæget over Jesu venlighed ved ikke åbenlyst at bebrejde ham, mens gæsterne var til stede. Han var ikke blevet behandlet sådan, som han havde ønsket, at Maria skulle behandles. Han forstod, at Jesus ikke ønskede at afsløre hans skyld over for andre, men at han ved en sand fremstilling af sagen havde prøvet at overbevise ham og med deltagelse og venlighed havde prøvet at betvinge hans sind. Streng fordømmelse ville have gjort Simon så hård, at han ikke angrede, men en tålmodig formaning overbeviste ham om hans vildfarelse. Han så, hvor stor den gæld var, som han skyldte Herren. Hans stolthed blev til skam, han angrede, og den stolte farisæer blev en ydmyg, selvopofrende discipel.JSL 408.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents