Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Alle er indbudt

    Når de troende samles for at højtideligholde dette ritual, er der sendebud til stede, som ikke kan ses af menneskers øjne. Der er måske en Judas blandt de tilstedeværende, og hvis dette er tilfældet, kommer der sendebud fra mørkets fyrste, for de ledsager alle, der nægter at lade sig styre af Helligånden. Der er også himmelske engle til stede. Disse usynlige gæster er til stede ved enhver sådan lejlighed. Der kan blandt de tilstedeværende også være mennesker, der ikke er helt overbevist om den guddommelige sandhed, men som måske gerne vil tage del i nadvergudstjenesten. Dem bør man ikke udelukke. Der er vidner til stede, som var til stede, da Jesus vaskede sine disciples og Judas’ fødder. Det var ikke blot menneskers øjne, som så det.JSL 479.4

    Kristus er der gennem Helligånden for at besegle det, som han selv har indstiftet. Han er der for at overbevise og for at blødgøre sindet. Ikke et blik, ikke en angerfuld tanke undgår hans opmærksomhed. Han venter på dem, der angrer inderligt og oprigtigt. Alt er gjort klar til at tage imod et sådant menneske. Han, som vaskede Judas’ fødder, længes efter at vaske alle hjerter rene for syndens snavs.JSL 480.1

    Ingen skal udelukke sig selv fra den hellige nadver, fordi der måske er nogle til stede, som er uværdige. Enhver discipel er kaldet til at deltage i alles påsyn og således bekræfte, at han anerkender Kristus som sin personlige Frelser. Ved disse ritualer, indstiftet af ham selv, møder Kristus sit folk og giver dem styrke ved sin nærværelse. Selv uværdige hjerter og hænder kan forrette tjenesten, men Kristus er alligevel til stede for at tjene sine børn. Alle, der kommer faste i troen på ham, vil blive rigt velsignet. Alle, der ignorerer disse hellige privilegier, vil miste noget. Om dem kan der måske med rette siges: “I er ikke alle rene.”JSL 480.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents