Hvad nadveren betyder
Ved sammen med sine disciple at spise af brødet og drikke af vinen forpligtede Kristus sig selv som deres Frelser. Han overgav dem den nye pagt, ved hvilken alle, der tager imod ham, bliver Guds børn og Kristi medarvinger. Ved denne pagt modtog de enhver velsignelse, som Himmelen kunne skænke for dette og det kommende liv. Pagtshandlingen skulle stadfæstes ved Kristi blod, og forvaltningen af sakramentet skulle til stadighed minde disciplene om det grænseløse offer, der blev bragt for hver enkelt af dem, som var en del af den store helhed af fortabte mennesker. Men den hellige nadvertjeneste skulle ikke være sørgelig. Det var ikke formålet med den. Når Herrens disciple samles om hans bord, så skal de ikke huske på og begræde deres fejl og mangler. De skal ikke blive ved deres tidligere religiøse erfaringer, hvad enten disse erfaringer har været højnende eller nedslående. De skal ikke tænke tilbage på de uoverensstemmelser, der har været mellem dem og deres brødre. Den forberedende tjeneste har omfattet alt dette. Selvransagelsen, syndsbekendelsen og bilæggelsen af uoverensstemmelser har alt sammen fundet sted. Nu kommer de for at mødes med Kristus. De skal ikke stå i korsets skygge, men i dets frelsende lys. De skal lukke op for lyset fra Retfærdighedens Sol. Med helhjertet tro på Kristi offer og fuldt bevidst om hans usynlige nærhed skal de høre hans ord: “Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver.” JSL 480.3
Kristus siger: Når du er overbevist om synd, så husk, at jeg døde for dig. Når du er presset og forfulgt og lider for min og evangeliets skyld, så husk på min kærlighed, der er så stor, at jeg gav mit liv for dig. Når dine pligter synes strenge og hårde og dine byrder for tunge at bære, så husk, at jeg for din skyld udholdt korset og skammen. Når dit hjerte krymper sig for den store ildprøve, så husk på, at din Frelser lever og går i forbøn for dig.JSL 480.4
Nadvergudstjenesten viser frem til Kristi andet komme. Den havde til formål at bevare dette håb levende i disciplenes sind. Hver gang de mødtes for at mindes hans død, gentog de for hinanden, at “han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: ‘Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige’”. Under deres trængsler fandt de trøst i håbet om deres Herres genkomst. Uendeligt dyrebar for dem var tanken: “For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.” JSL 481.1
Her er det, vi aldrig må glemme. Jesu kærlighed skal med sin alt overvældende kraft bevares frisk i vor erindring. Kristus har indstiftet denne tjeneste, for at den skal tale til vore sanser om den kærlighed, som Gud har givet udtryk for til gavn for os. Der kan ikke ske nogen forening mellem os og Gud undtagen ved Kristus. Denne forening og kærligheden mellem brødre skal være faststøbt og gjort evig ved Jesu kærlighed. Og intet mindre end Kristi død kunne gøre hans kærlighed virkningsfuld for os. Kun på grund af hans død kan vi med glæde se frem til hans andet komme. Hans offer er det centrale for vort håb. Herpå skal vi bygge vor tro.JSL 481.2
De ritualer, der peger på vor Herres ydmygelse og lidelse, betragtes alt for meget som en formel skik. De blev indstiftet med et formål for øje. Vore sanser skal anspores for at fastholde troen. Det er alles privilegium, i langt højere grad end det er tilfældet, at kunne fatte den forsonende kraft i Kristi lidelser. “Ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, …” netop sådan er Menneskesønnen blevet ophøjet, “for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham” . Vi skal se på Golgatas kors med den døende Frelser. Vort håb om evigt liv kræver, at vi viser vor tro på Kristus.JSL 481.3
Vor Herre har sagt: “Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer … For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik.” Vi kan takke Gud og Kristus for hele vort jordiske liv og for føden, vi indtager til livets opretholdelse. Uden guddommelig medvirken kunne intet lade sig gøre. Brødet, vi spiser, vandet, vi drikker, genspejler den guddommelige kraft. Lyset fra nadvertjenesten helliger vort daglige livs fornødenheder og gør hvert måltid til et sakramente.JSL 481.4
Endnu mere sande er Kristi ord, når det gælder vor åndelige natur. Han siger: “Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv.” Det er ved at tage imod ham, som gav sit liv for os på Golgatas kors, at vi kan leve et helligt liv. Og dette liv modtager vi ved at anerkende hans ord og gøre, som han har befalet os. På denne måde bliver vi ét med ham. Han siger: “Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig.” Disse ord gælder på en særlig måde den hellige nadver. Når man i tro betragter vor Herres store offer, optages Kristi åndelige liv i sjælen, og man vil modtage åndelig kraft ved hver nadvergudstjeneste. Denne tjeneste udgør en levende forbindelse, som knytter den troende til Kristus og dermed også til Faderen.JSL 481.5
Når vi modtager brødet og vinen, der symboliserer Kristi mishandlede legeme og udgydte blod, kan vi i tanken deltage i nadverindstiftelsen i salen ovenpå. Det er, som om vi passerer gennem den have, der er helliget ved den sjælekval, der blev udstået af ham, som bar verdens synd. Vi er vidne til den kamp, ved hvilken vor forsoning med Gud blev opnået. Vi ser den korsfæstede Kristus iblandt os.JSL 482.1
Først når vi betragter den korsfæstede Frelser, forstår vi fuldt ud storheden og betydningen i det offer, som Himmelens Majestæt bragte for os. Frelsesplanen bliver herliggjort for os, og tanken om Golgata vækker levende og hellige følelser i os. Pris til Gud og Lammet vil lyde fra vore hjerter og vore læber; for hovmod og selvdyrkelse kan ikke trives i det menneske, som husker på begivenhederne på Golgata.JSL 482.2
Den, som ser Frelserens uforlignelige kærlighed, vil få højnet sine tanker, blive ren i hjertet og forvandlet i karakteren. Han vil bringe lyset videre ud i verden, for i nogen grad at genspejle denne forunderlige kærlighed. Jo mere vi reflekterer over Kristi kors, desto mere vil vi gøre apostlens ord til vore egne, når han siger: “Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden.” JSL 482.3