Vintræet og grenene

Jesus og disciplene var på vej til Getsemane ved foden af Oliebjerget, et afsides sted, som han ofte havde besøgt til meditation og bøn. Frelseren havde forklaret sine disciple hensigten med sin mission i verden og den åndelige forbindelse med ham, som de skulle opretholde, og han illustrerer nu læren for dem. Månen skinner klart og afslører en frodig vinranke. Han henleder disciplenes opmærksomhed på den og benytter den som symbol.JSL 491.4

“Jeg er det sande vintræ,” siger han. I stedet for at vælge den yndefulde palme, det stolte cedertræ eller den stærke eg vælger Jesus vinranken med dens slyngtråde til at repræsentere sig selv. Palmetræet, cederen og egetræet står alene. De kræver ingen støtte. Men vinranken snor sig om tremmeværket og klatrer på denne måde opad mod himmelen. På samme måde var Kristus i sin menneskeskikkelse afhængig af guddomsmagten. “Jeg kan intet gøre af mig selv,” ^{16Joh 5,30} sagde han.JSL 491.5

“Jeg er det sande vintræ.” Jøderne havde altid betragtet vintræet som den ædleste af alle planter og som et billede på alt, hvad der var kraftfuldt, fremragende og frugtbart. Israel var blevet beskrevet som et vintræ, Gud havde plantet i Det forjættede Land. Jøderne byggede deres håb om frelse på, at de var af Israels slægt. Men Jesus siger: Jeg er det sande vintræ! Tro ikke at I gennem slægtskab med Israel kan få del i Guds liv og blive arvinger til hans løfter. Åndeligt liv kan I kun få gennem mig.JSL 492.1

“Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.” I Palæstinas bjerge havde vor himmelske Fader plantet dette dejlige vintræ, og han var selv vingårdsmanden. Mange følte sig tiltrukket af dette vintræs skønhed og erklærede, at det var af himmelsk oprindelse. Men for Israels ledere så det ud til at være et rodskud af tør jord. De tog planten, knuste den og trådte på den med deres vanhellige fødder. Det var deres hensigt at ødelægge den for altid. Men den himmelske vingårdsmand tabte aldrig sin plante af syne. Efter at menneskene troede, at de havde dræbt den, tog han den og plantede den igen på den anden side af muren. Vintræets stamme var ikke mere synlig. Den var skjult for menneskers rå angreb. Men vintræets grene hang hen over muren. De skulle repræsentere vintræet. Gennem dem kunne podekviste stadig gro fast på vintræet. De har båret frugt, som er blevet plukket af dem, der gik forbi.JSL 492.2

“Jeg er vintræet, I er grenene,” sagde Kristus til sine disciple. Skønt han snart skulle tages fra dem, skulle deres åndelige forbindelse med ham være uforandret. Grenens forbindelse med træet, sagde han, er et billede på den forbindelse, I skal opretholde med mig. Kvisten bliver podet ind i det levende vintræ, og med hver fiber og hver åre vokser den fast på det. Vintræets liv bliver til grenens liv. Således modtager et menneske, der er død i overtrædelser og synder, livet igen ved at forenes med Kristus. Forbindelsen skabes ved troen på ham som en personlig Frelser. Synderen forener sin svaghed med Kristi styrke, sin tomhed med Kristi fylde, sin skrøbelighed med Kristi vedvarende magt. Derefter får han Kristi sind. Kristi menneskelighed har rørt ved vor menneskelighed, og vor menneskelighed har rørt ved det guddommelige. Således får mennesket ved Helligåndens medvirken del i den guddommelige natur. Det er blevet accepteret i den Elskede.JSL 492.3

Når så denne forening med Kristus er tilvejebragt, skal den vedligeholdes. Kristus sagde: “Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.” Dette er ikke nogen tilfældig berøring, ikke en til-og-fra forbindelse. Grenen bliver en del af det levende vintræ. Tilførslen af liv, kraft og frugtbarhed fra roden til grenene er uhindret og konstant. Men adskilt fra vintræet kan grenen ikke leve. På samme måde, sagde Jesus, kan I ikke leve adskilt fra mig. Det liv, I har modtaget fra mig, kan kun bevares ved en kontinuerlig forbindelse. Uden mig kan I ikke overvinde synden eller modstå en eneste fristelse.JSL 492.4

“Bliv i mig, og jeg bliver i jer.” At blive i Kristus betyder at modtage hans Ånd til enhver tid, et liv med uforbeholden overgivelse til at tjene ham. Forbindelseskanalen mellem mennesket og Gud skal altid være åben. Ligesom vinranken hele tiden får næring fra det levende vintræ, sådan skal vi ved at holde fast ved Jesus og troen på ham modtage hans egen karakters fuldkommenhed og styrke.JSL 493.1

Roden sender næring gennem grenen til de yderste kviste. På samme måde overfører Kristus en strøm af guddommelig kraft til enhver, der tror. Så længe sjælen er forenet med Kristus, er der ingen fare for, at den skal visne eller forfalde.JSL 493.2

Vintræets liv vil vise sig ved grenenes duftende frugt. “Den, der bliver i mig, og jeg i ham,” sagde Jesus, “han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.” Når vi lever i troen på Guds Søn, vil Åndens frugter vise sig i vort liv; ikke en eneste vil mangle.JSL 493.3

“Min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han.” Skønt podningen tilsyneladende er forenet med vintræet, så er der måske ingen levende forbindelse. Så vil der ikke være vækst eller frugtbarhed. På samme måde kan der tilsyneladende være forbindelse med Kristus uden virkelig forening med ham ved troen. En religiøs bekendelse giver mennesker plads inden for menigheden, men deres karakter og handlemåde viser, om de er forenet med Kristus. Hvis de ikke bærer frugt, er de uægte grene. “Den, der ikke bliver i mig,” sagde Jesus, “kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt.”JSL 493.4

“Hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.” Af de udvalgte tolv, som havde fulgt Jesus, var den ene som en vissen gren ved at blive taget bort, og de andre skulle “beskæres” med bitre prøvelser. Jesus forklarede alvorligt og kærligt vingårdsmandens arbejde. Beskæringen vil volde smerte, men det er Faderen, som har kniven i sin hånd. Han arbejder ikke formålsløst eller ligegyldigt. Der er grene, som slæber hen ad jorden; de skal skæres fri fra de jordiske støttepunkter, som deres slyngtråde fæster sig til. De skal vokse op mod himmelen og støtte sig til Gud. Det alt for kraftige løv, som tager livskraften fra frugten, skal skæres af. Den overflødige vækst må skæres bort for at give plads til de livgivende stråler fra Retfærdighedens Sol. Vingårdsmanden fjerner den skadelige vækst, for at frugten kan udvikle sig bedst muligt.JSL 493.5