Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Bøjet under hele verdens synd

    Jesus havde haft en alvorlig samtale med sine disciple og havde lært dem mange ting; men da han nærmede sig Getsemane, blev han mærkeligt tavs. Han havde ofte besøgt dette sted for at meditere og bede, men aldrig med hjertet så tynget af sorg og smerte som i denne sidste nat. Så længe han havde levet på jorden, havde han vandret i lyset fra Guds nærhed. Når han kom i konflikt med mennesker, der var behersket af Satans ånd, kunne han sige: “Han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.” 1Joh 8,29 Men nu så han ud til at være udelukket fra Guds lys. Nu blev han behandlet som overtræderne. Han skulle bære den faldne menneskeheds synd. Alle vore laster var lagt på Ham, som ikke selv kendte til at synde. Så rædselsfuld forekommer synden ham, så tung er den byrde af skyld, som han må bære, at han fristes til at frygte, at den for altid vil udelukke ham fra hans fars kærlighed. Idet han føler Guds frygtelige vrede over overtrædelser, udbryder han: “Min sjæl er fortvivlet til døden.”JSL 497.2

    Efterhånden som de nærmede sig haven, havde disciplene lagt mærke til forandringen, der skete med deres Mester. Aldrig før havde de set ham så helt igennem bedrøvet og tavs. Efterhånden som han gik videre, blev denne mærkelige sørgmodighed større. Alligevel vovede de ikke at spørge ham, hvad grunden var. Han vaklede, som om han var nær ved at falde. Da de nåede hen til haven, søgte disciplene straks efter hans sædvanlige tilflugtssted, for at deres Mester kunne hvile sig. Hvert skridt var nu en kraftanstrengelse for ham. Han stønnede højt, som om han var tynget af en frygtelig byrde. To gange måtte hans ledsagere støtte ham, da han ellers var faldet om.JSL 497.3

    Da de kom til havens indgang, efterlod Jesus alle disciplene med undtagelse af tre og bad dem bede for sig selv og for ham. Sammen med Peter, Jakob og Johannes gik han ind i den indhegnede have. Disse tre disciple var dem, der stod Kristus nærmest. De havde set hans herlighed på Forklarelsens bjerg. De havde set Moses og Elias tale med ham. De havde hørt stemmen fra Himmelen. Og nu ønskede Kristus, at de skulle være sammen med ham denne sidste nat. De havde ofte tilbragt natten sammen med ham på dette sted. Ved disse lejligheder plejede de efter en tid med vågen og bøn at sove uforstyrret et lille stykke fra deres Mester, indtil han vækkede dem om morgenen for at gå ud og fortsætte arbejdet. Han ønskede nu, at de skulle tilbringe natten sammen med ham i bøn. Alligevel kunne han ikke udholde tanken om, at de skulle være vidne til den sjælekamp, han skulle gennemgå. “Bliv her og våg sammen med mig!” sagde han.JSL 497.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents