Judas bryder ud

Kristi tale i synagogen om livets brød blev vendepunktet i Judas’ tilværelse. Han hørte ordene: “Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer.” ^{2Joh 6,53} Han indså, at det var åndelige frem for verdslige goder, Kristus tilbød. Han betragtede sig selv som fremsynet og mente at kunne se, at Jesus ikke ønskede sig nogen hæder, og at han ikke havde nogle høje stillinger at tilbyde sine disciple. Han bestemte sig til ikke at knytte sig så fast til Kristus, at han ikke kunne trække sig tilbage. Han ville være på vagt, og han var på vagt.JSL 521.3

Fra det tidspunkt gav han udtryk for en tvivl, som forvirrede disciplene. Han skabte splid og dårlig stemning blandt dem og gentog de skriftkloges og farisæernes argumenter mod Kristi ord. Alle de små og store besværligheder og ærgrelser, vanskelighederne og de tilsyneladende hindringer for evangeliets fremgang blev af Judas udlagt som beviser mod dets sandfærdighed. Han plejede at citere steder fra Skriften, som ikke havde nogen forbindelse med de sandheder, Kristus forkyndte. Disse skriftsteder, der var revet ud af deres sammenhæng, forvirrede disciplene og forøgede den modløshed, der konstant nagede dem. Men Judas gjorde det på en måde, så han fremstod som værende samvittighedsfuld. Og mens disciplene søgte efter beviser til bekræftelse af den store lærers ord, plejede Judas umærkeligt at føre dem ind på et andet spor. På en from og tilsyneladende klog måde udlagde han således tingene, men i et helt andet lys, end Jesus havde gjort, idet han tillagde dem en betydning som Jesus ikke havde tilsigtet. Hans forslag vakte hele tiden ærgerrighed efter verdslige fordele, og på denne måde ledte de disciplenes sind bort fra de vigtige spørgsmål, som de burde have overvejet. Uenigheden om, hvem af dem der skulle være den største, blev i almindelighed fremkaldt af Judas.JSL 521.4

Da Jesus forkyndte den rige unge rådsherre betingelserne for at blive hans discipel, var Judas misfornøjet. Han mente, at der var begået et fejlgreb. Hvis sådanne mennesker som denne rådsherre ville slutte sig til de troende, ville det hjælpe med til at støtte Kristi sag. Judas mente, at hvis man blot ville lytte til hans råd, kunne han foreslå meget til gavn for den lille menighed. Hans principper og metoder ville nok afvige noget fra Jesu, men i den henseende mente han, at han var klogere end Kristus.JSL 522.1

I alt, hvad Kristus sagde til sine disciple, var der noget, som Judas inderst inde var uenig i. Gennem hans påvirkning voksede utilfredsheden hurtigt og umærkeligt. Disciplene kunne ikke se den egentlige årsag hertil; men Jesus så, at Satan havde fået tag i Judas og således banede sig vej til at påvirke de andre disciple. Et år før forræderiet sagde Kristus således: “Har jeg ikke selv udvalgt jer tolv, og dog er en af jer en djævel?” ^{3Joh 6,70}JSL 522.2

Alligevel gjorde Judas hverken åbenlys modstand eller syntes at betvivle Frelserens ord. Han gav ikke åbent udtryk for utilfredshed før ved gæstebudet i Simons hus. Da Maria salvede Frelserens fødder, afslørede Judas sin pengegriske indstilling. Da Jesus irettesatte ham, blev han overvældet af vrede. Såret forfængelighed og ønsket om hævn nedbrød alle skranker, og pengebegærligheden, som han så længe havde haft, fik magten over ham. Enhver, der bliver ved med at manipulere med synd, vil erfare noget tilsvarende. De elementer af moralsk fordærv, der ikke bliver modarbejdet og besejret, giver efter for Satans fristelser, og sindet bliver fanget af ham.JSL 522.3