Præsterne kræver dom uden rettergang

Pilatus betragtede de mænd, der havde Jesus i deres varetægt, og derpå så han undersøgende på Jesus. Han havde haft at gøre med alle slags forbrydere; men aldrig før var han blevet stillet over for en mand, der i den grad var kendetegnet af godhed og ædelhed. I hans ansigtsudtryk så han intet tegn på skyld, intet udtryk for frygt, ingen frækhed og ingen trods. Han så et menneske med en rolig og værdig holdning, hvis ansigt ikke bar præg af forbrydelser, men af Himmelen.JSL 525.4

Synet af Kristus gjorde et godt indtryk på Pilatus og talte til hans bedre jeg. Han havde hørt om Jesus og hans gerninger. Hans hustru havde fortalt ham om nogle af de vidundere, der var sket ved den galilæiske profet, der helbredte de syge og opvækkede de døde. Dette havde Pilatus i tankere sammen med rygter, han havde hørt fra forskellige sider. Han besluttede at spørge jøderne, hvad det var, de anklagede fangen for.JSL 525.5

Hvem er denne mand, og hvorfor har I bragt ham herhen, spurgte han. Hvad er det, I beskylder ham for? Dette bragte jøderne ud af fatning. De vidste, at de ikke kunne underbygge deres anklager mod Kristus og ønskede ikke noget offentligt forhør. De svarede, at han var en bedrager, der blev kaldt Jesus fra Nazaret.JSL 526.1

Atter spurgte Pilatus: “Hvilken anklage fremfører I mod denne mand?” Præsterne besvarede ikke hans spørgsmål, men med ord, som viste deres ophidselse, sagde de: “Havde han ikke været forbryder, ville vi ikke have udleveret ham til dig.” Når de, som udgør Sanhedrin, det vil sige folkets ypperste mænd, kommer til dig med et menneske, som de anser for at fortjene døden, behøver man så at forlange en anklage imod ham? De håbede at gøre indtryk på Pilatus og at give ham en fornemmelse af, hvor betydningsfulde de var, og således få ham til at gå ind på deres forlangende uden at skulle igennem alt for mange indledende undersøgelser. De var ivrige efter at få deres dom stadfæstet; for de vidste, at folket, som havde været vidne til Kristi vidunderlige gerninger, ville kunne fortælle en historie, der var vidt forskellig fra de opdigtede beretninger, som de nu selv fortalte.JSL 526.2

Præsterne mente, at de uden besvær kunne få gennemført deres planer ved hjælp af den svage og vankelmodige Pilatus. Han havde tidligere underskrevet dødsdomme i en fart og dødsdømt mænd, som de vidste ikke fortjente døden. Efter hans opfattelse havde en fanges liv kun ringe betydning. Om han var skyldig eller uskyldig var ret ligegyldigt. Præsterne håbede på, at Pilatus nu ville afsige dødsdommen over Jesus uden at give ham lejlighed til at blive hørt. Dette bad de ham om som en begunstigelse i anledning af deres store nationale festdag.JSL 526.3

Men der var noget ved fangen, der holdt Pilatus tilbage. Han vovede ikke at gøre det. Han var klar over præsternes hensigter. Han huskede, hvordan Jesus kort forinden havde opvækket Lazarus, en mand, der havde været død i fire dage, og han besluttede, at han, før han underskrev dødsdommen, ville have at vide, hvad han blev anklaget for, og om det kunne bevises.JSL 526.4

Hvorfor bringer I fangen til mig, hvis jeres egen dom er fyldestgørende, sagde han. “Så tag I ham og døm ham efter jeres lov.” Således presset sagde præsterne, at de allerede havde fældet dom over ham, men at de måtte have Pilatus’ dom for at gøre deres egen retsgyldig. Hvordan lyder jeres dom? spurgte Pilatus. En dødsdom, svarede de, men vi har ikke lov til at henrette nogen. De bad Pilatus om at stole på deres ord med hensyn til Kristi forbrydelse og stadfæste deres dom. De skulle nok selv tage ansvaret og følgerne.JSL 526.5

Pilatus var ikke nogen retfærdig eller samvittighedsfuld dommer; men skønt han var svag i moralsk henseende, afslog han at opfylde denne bøn. Han ville ikke dømme Jesus, før der var en anklage imod ham.JSL 526.6