Jesus bliver korsfæstet

Ved ankomsten til stedet for henrettelsen blev fangerne bundet til torturredskaberne. De to røvere kæmpede imod, da de blev anbragt på korset; men Jesus gjorde ingen modstand. Støttet af den elskede discipel, Johannes, havde Jesu mor fulgt sin søns skridt til Golgata. Hun havde set ham segne under korsets byrde og havde længtes efter at støtte hans sårede hoved med sin hånd og bade den pande, der engang havde hvilet ved hendes bryst. Men hun blev nægtet dette privilegium. Lige som disciplene håbede hun stadig, at Jesus ville bevise sin magt og befri sig fra sine fjender. Men håbet sank igen, da hun mindedes de ord, hvormed han havde forudsagt netop de begivenheder, der nu fandt sted. Da røverne blev bundet til korset, så hun til i ulidelig spænding. Ville han, der havde givet de døde livet, finde sig i at blive korsfæstet? Ville Guds Søn finde sig i at blive henrettet på denne frygtelige måde? Skulle hun opgive sin tro på, at Jesus var Messias? Skulle hun være vidne til hans skændsel og sorg uden i det mindste at få lov til at hjælpe ham i hans lidelser? Hun så hans hænder blive strakt ud på korset, og da naglerne blev slået direkte gennem kødet, bar de sønderknuste disciple Jesu mors besvimede skikkelse bort fra det grusomme syn.JSL 542.2

Fra Frelseren lød der ikke en eneste klage. Hans ansigt blev ved med at være roligt og afklaret, men store sveddråber stod på hans pande. Der var ingen medfølende hånd til at tørre hans ansigt, og ingen forsikringer om deltagelse og uforanderlig troskab til at styrke hans menneskelige hjerte. Mens soldaterne udførte deres forfærdelige arbejde, bad Jesus for sine fjender: “Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” Hans tanker gled fra hans egen lidelse til hans bødlers synd og den forfærdelige gengældelse, der ville ramme dem. Ingen forbandelser blev nedkaldt over soldaterne, som behandlede ham så grusomt. Ingen hævn blev udtalt over præsterne og rådsherrerne, der hoverede over at se deres planer lykkes. Han hviskede kun en bøn om, at de måtte finde tilgivelse — “for de ved ikke, hvad de gør.”JSL 542.3

Hvis de havde vidst, at Ham, som de udleverede til tortur, var kommet for at frelse den syndige slægt fra evig undergang, ville de være blevet grebet af anger og rædsel. Men deres uvidenhed bortforklarede ikke deres skyldighed; for det var deres privilegium at kende og modtage Jesus som deres Frelser. Nogle af dem ville dog komme til at indse deres synd og angre og omvende sig. Andre ville ved deres forhærdelse gøre det umuligt, at Jesu bøn for dem blev opfyldt. Men uanset dette var Guds formål ved at nå sin opfyldelse. Jesus vandt retten til at være fortaler for mennesker over for Faderen.JSL 543.1

Den bøn, som Kristus bad for sine fjender, omfattede hele verden. Den indbefattede hver eneste synder, der havde levet eller skulle komme til at leve lige fra verdens begyndelse til tidernes ende. Skylden for at have korsfæstet Guds Søn hviler på alle. Tilgivelsen bliver gavmildt tilbudt alle. Enhver, som ønsker det, kan få fred med Gud og arve evigt liv.JSL 543.2