“Jesus fra Nazaret, jødernes konge”

Så snart Jesus var blevet naglet til korset, blev det løftet op af stærke mænd og med voldsom kraft stødt ned i det sted, der var forberedt hertil. Dette forårsagede de voldsomste smerter hos Guds Søn. Pilatus havde fået lavet en indskrift på hebraisk, græsk og latin, som blev fæstnet til korset over Jesu hoved. Den lød således: “Jesus fra Nazaret, jødernes konge.” Denne indskrift irriterede jøderne. I Pilatus’ gård havde de skreget: “Korsfæst ham! … Vi har ingen anden konge end kejseren.” De havde erklæret, at enhver, der anerkender en anden konge, var en forræder. Pilatus skrev ud fra den opfattelse, de havde givet udtryk for. Der blev ikke nævnt nogen forbrydelse ud over, at Jesus var jødernes konge. Indskriften var faktisk en indrømmelse af jødernes lydighed over for romervældet. Den erklærede, at enhver, der måtte hævde at være Israels konge, af dem ville blive regnet for at have fortjent døden. Præsterne havde spændt buen for højt. Da de lagde planer om Kristi død, havde Kajfas erklæret, at det var formålstjenligt, at ét menneske døde for at redde folket. Nu blev deres hykleri afsløret. For at skaffe sig af med Kristus havde de været parat til at ofre endog deres selvstændighed som et folk.JSL 543.3

Præsterne indså, hvad de havde gjort og bad Pilatus om at ændre indskriften. De sagde: “Skriv ikke: ‘Jødernes konge’, men: ‘Han sagde: Jeg er jødernes konge’” Men Pilatus var vred på sig selv på grund af sin tidligere svaghed, og han foragtede godt og grundigt de skinsyge og listige præster og rådsherrer. Han svarede koldt: “Hvad jeg skrev, det skrev jeg.”JSL 543.4

En højere magt end Pilatus eller jøderne havde foreskrevet anbringelsen af denne indskrift over Jesu hoved. Den var efter Guds forsyn bestemt til at animere til tankevirksomhed og udforskning af Skrifterne. Stedet, hvor Kristus blev korsfæstet, lå nær ved byen. Tusinder af mennesker fra alle lande var dengang i Jerusalem, og indskriften, der erklærede, at Jesus fra Nazaret var Messias, ville blive bemærket af dem. Den var en levende sandhed, skrevet med en hånd, som Gud havde ført.JSL 544.1

Ved Kristi lidelser på korset blev profetierne opfyldt. Århundreder før korsfæstelsen havde Frelseren forudsagt den behandling, han ville få. Han sagde: “Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder, jeg kan tælle alle mine knogler. De ser på mig med skadefryd, de deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning.” ^{4Sl 22,17-19} Profetien om hans klæder blev opfyldt uden medvirken eller indblanding fra den korsfæstedes venner eller fjender. De soldater, der havde naglet ham til korset, havde ret til at få hans klæder. Kristus hørte mændene strides, mens de delte klæderne mellem sig. Kjortelen var vævet helt uden sammensyninger, og de sagde: “Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den.”JSL 544.2

I en anden profeti forkyndte Frelseren: “Deres hån har knust mit hjerte, det kan ikke læges. Jeg håbede på medfølelse, der var ingen, på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen. De gav mig malurt at spise og eddike til at slukke min tørst.” ^{5Sl 69,21-22} Det var tilladt at give dem, der led døden på korset, en bedøvende drik for at dulme smerterne. Denne drik blev tilbudt Jesus, men da han havde smagt den, ville han ikke drikke den. Han ville ikke tage imod noget, der kunne omtåge hans bevidsthed. Hans tro skulle fastholdes i Gud. Dette var hans eneste styrke. At gøre sanserne omtågede ville være det samme som at give Satan en fordel.JSL 544.3