Jesus viser sig for disciplene

De nyankomne mødes med overrasket begejstring. De andre bryder ud i tak og lovprisning og siger: “Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.” De to nyankomne, som endnu er forpustede efter at have skyndt sig til byen, fortæller så den vidunderlige beretning om, hvordan Jesus har vist sig for dem. De er netop blevet færdige med at fortælle, og nogle siger, at de ikke kan tro på det, fordi det lyder for godt til at være sandt, da en anden skikkelse med ét står foran dem. Alles øjne er rettet mod denne fremmede. Ingen har banket på for at komme ind. Ingen fodtrin har været at høre. Disciplene er forskrækkede og undrer sig over, hvad dette betyder. Så hører de en stemme, som kun kan være deres Herres stemme. Klart og tydeligt lyder det fra hans læber: “Fred være med jer!”JSL 583.2

“De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. Men han sagde til dem: ‘Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? Se på mine hænder og fødder — det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.’ Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder.”JSL 583.3

De så hans hænder og fødder, der var vansirede af de grusomme nagler. De genkendte hans stemme, der ikke lignede nogen anden, de ellers havde hørt. “Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: ‘Har I noget at spise her.’ De gav ham et stykke stegt fisk, og det tog han og spiste, mens de så det.” “Disciplene blev glade, da de så Herren.” Tro og glæde trådte i stedet for vantro, og med følelser, som ingen ord kunne udtrykke, anerkendte de ham som deres opstandne Frelser.JSL 583.4

Ved Jesu fødsel forkyndte engelen: “Fred til mennesker med Guds velbehag!” ^{1Luk 2,14} Og nu, første gang Frelseren viste sig for disciplene efter sin opstandelse, henvendte han sig til dem med de velsignede ord: “Fred være med jer!” Jesus er altid parat til at tale fred til sjæle, der er tynget af tvivl og frygt. Han venter på, at vi skal åbne os for ham og sige: Bliv hos os! Han siger: “Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.” ^{2Åb 3,20}JSL 584.1

Jesu opstandelse var et billede på den sidste opstandelse for alle, der hviler i ham. Den opstandne Frelsers ansigt, hans måde at være på, hans tale, var alt sammen velkendt for hans disciple. Ligesom Jesus opstod fra de døde, skal alle, der hviler i ham, atter opstå. Vi vil kunne kende vore venner, på samme måde som disciplene kendte Jesus. De har måske været vanskabte, syge eller vansirede i det dødelige liv, men de opstår fuldkommen sunde og velskabte; alligevel vil deres særpræg være helt bevaret i deres herliggjorte legemer. Da skal vi kende hverandre, ligesom vi selv er kendt fuldt ud. (Se 1 Kor 13,12) I det ansigt, der stråler af det samme lys, som udgår fra Jesu ansigt, skal vi genkende trækkene hos dem, vi elsker.JSL 584.2