Mens Kristus og disciplene spiste sammen ved søens bred, sagde Frelseren til Peter: “Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere, end de andre?” Hermed mentes hans medbrødre. Peter havde engang erklæret: “Om så alle andre svigter, så svigter jeg dig aldrig.” ^{1Matt 26,33} Men nu var han mere realistisk i sin bedømmelse af sig selv. “Ja, Herre,” sagde han, “du ved, at jeg har dig kær.” Der lød ingen lidenskabelig erklæring om, at hans kærlighed var større end hans brødres. Intet udtryk for sin egen opfattelse af sin hengivenhed. Han bad Ham, som kender alle tanker, om selv at dømme om hans oprigtighed, og Jesus befalede ham: “Vogt mine lam!”JSL 590.2

Igen stillede Jesus Peter på prøve ved at gentage sine tidligere ord: “Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?” Denne gang spurgte han ikke Peter, om han elskede ham højere, end hans brødre gjorde. Det andet svar lignede det første og var uden nogen overdreven sikkerhed: “Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: “Vær hyrde for mine får!” Endnu engang stillede Frelseren spørgsmålet for at prøve ham: “Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?” Peter blev bedrøvet. Han troede, at Jesus tvivlede på hans kærlighed. Han vidste, at hans Herre havde grund til at have mistillid til ham, og med blødende hjerte svarede han: “Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.” Atter sagde Jesus til ham: “Vogt mine får!”JSL 590.3

Tre gange havde Peter åbenlyst fornægtet sin Herre, og tre gange lod Jesus ham gentage sin forsikring om kærlighed og troskab ved at kræve svar på netop dette spørgsmål, der ramte hans dårlige samvittighed utroligt hårdt. Over for den samlede discipelskare gav Jesus udtryk for, hvor dyb Peters anger var og viste dem, hvor helt igennem ydmyg den engang så stortalende discipel var blevet.JSL 590.4

Peter var af naturen dristig og impulsiv, og Satan havde benyttet sig af disse karaktertræk til at bringe ham til fald. Lige før Peters fald havde Jesus sagt til ham: “Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.” ^{2Luk 22,31-32} Nu var tiden kommet, og den forvandling, der var sket med Peter, var tydelig. Herrens direkte og prøvende spørgsmål havde ikke fremkaldt et eneste ubeskedent eller selvtilfreds svar, og på grund af sin ydmygelse og anger var Peter bedre forberedt end nogen sinde før til at virke som hyrde for hjorden.JSL 590.5

Det første hverv, Kristus betroede Peter, da han genindsatte ham i tjenesten, var at sørge for lammene. Dette var en opgave, som Peter kun havde ringe erfaring med. Den ville kræve stor omhu og nænsomhed, megen tålmodighed og udholdenhed. Den kaldte ham til at tjene dem, der var nye i troen, til at undervise de uvidende, til at lukke Skrifterne op for dem og til at oplære dem til at være nyttige i Kristi tjeneste. Hidtil havde Peter ikke været i stand til at gøre dette eller til blot at forstå vigtigheden heraf. Men det var denne opgave, Jesus nu pålagde ham. Gennem sine egne erfaringer med lidelse og anger var han blevet klar til den.JSL 591.1

Før sit fald talte Peter altid impulsivt og ud fra øjeblikkelige tilskyndelser. Han var altid parat til at rette på andre og sige sin egen mening, før han havde en klar forståelse af sig selv eller af, hvad han burde sige. Men den omvendte Peter var meget anderledes. Han havde beholdt sin tidligere glød, men Kristi nåde regulerede hans iver. Han var ikke mere opfarende, opfyldt af selvtillid og selvglad, men rolig, behersket og åben for ny lærdom. Nu kunne han ikke blot vogte lammene, men også fårene i Kristi hjord.JSL 591.2

Både Peter og hans medbrødre lærte noget af Frelserens handlemåde over for Peter. Den lærte dem at møde en overtræder med tålmodighed, medfølelse og tilgivende kærlighed. Skønt Peter havde fornægtet sin Herre, svækkedes Jesu kærlighed til ham aldrig. En sådan kærlighed skulle underhyrden føle for de får og lam, der var overgivet til hans omsorg. Når Peter huskede på sin egen svaghed og fejltagelse, skulle han behandle sin flok lige så nænsomt, som Kristus havde behandlet ham.JSL 591.3

Det var et betydningsfuldt spørgsmål Kristus stillede Peter. Han nævnte kun én betingelse for at være discipel og for at kunne tjene. “Elsker du mig?” sagde han. Dette er den væsentlige kvalifikation. Skønt Peter måske var i besiddelse af mange andre, kunne han uden Kristi kærlighed alligevel ikke være en trofast hyrde for Herrens hjord. Viden, godgørenhed, veltalenhed, taknemmelighed og tjenstiver er alt sammen en hjælp i arbejdet for det gode; men uden Kristi kærlighed i hjertet, vil en kristen prædikants tjeneste ikke lykkes.JSL 591.4

Jesus gik alene sammen med Peter, for der var noget, som han ønskede at meddele ham alene. Før sin død havde Jesus sagt til ham: “Hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men senere skal du følge mig.” Hertil havde Peter svaret: “Herre, hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig.” ^{3Joh 13,36-37} Da han sagde dette, vidste han kun lidt om, hvilke højder og dybder Kristus ville føre ham til. Peter havde svigtet, da han blev sat på prøve, men han skulle igen få mulighed for at bevise sin kærlighed til Kristus. For at få styrke til denne endelige prøve på sin tro, åbenbarede Frelseren hans fremtid for ham. Han fortalte ham, at når han havde levet et liv i nyttig tjeneste, og når alderen satte sine spor på hans kræfter, så skulle han i sandhed følge sin Herre. Jesus sagde: “‘Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.’ Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med.”JSL 591.5

Sammen igen

“Følg mig!”