Tilbage til Jerusalem

Da disciplene vendte tilbage til Jerusalem, betragtede folk dem med forundring. Man havde tænkt sig, at de efter Kristi domfældelse og korsfæstelse ville have virket nedslåede og skamfulde. Deres fjender ventede at se dem give udtryk for sorg og nederlag. I stedet var der kun glæde og sejrsfølelse at se. Deres ansigter strålede af en lykke, der ikke var af jordisk oprindelse. De sørgede ikke over skuffede forhåbninger, men var fulde af lovprisning og tak til Gud. Med fryd fortalte de om Kristi vidunderlige opstandelse og hans optagelse til Himmelen, og mange troede på deres vidnesbyrd.JSL 606.3

Disciplene frygtede ikke mere for fremtiden. De vidste, at Jesus var i Himmelen, og at han stadig holdt af dem. De vidste, at de havde en ven ved Guds trone, og de var ivrige efter at fremføre deres bønner til Faderen i Jesu navn. I højtidelig ærefrygt bøjede de sig i bøn, idet de gentog forsikringen: “Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen.” ^{1Joh 16,23-24} Ved troen rakte de deres hænder ud for at modtage mere og mere, med denne stærke begrundelse: “Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os.” ^{1Rom 8,34} Og pinsen bragte dem glædens fylde ved Helligåndens nærværelse, nøjagtigt som Kristus havde lovet.JSL 606.4