Djævelen angriber, når vi er svagest

Det var på det tidspunkt, hvor Kristus var svagest, at han blev angrebet med de stærkeste fristelser. På denne måde tænkte Satan, han kunne vinde sejr. Ved denne fremgangsmåde havde han vundet sejren over mennesker. Når styrken svigtede, viljekraften blev svag og troen hørte op med at hvile i Gud, så lod de sig overvinde, som længe havde kæmpet for det rette. Moses var træt efter Israels fyrre år lange vandring det øjeblik, da han slap troen på Guds kraft. Han svigtede lige på grænsen til Det forjættede Land. Ligeså med Elias, som havde stået uden frygt foran kong Akab, og som havde stået ansigt til ansigt med hele Israels folk med de 450 ' al profeter i spidsen. Efter denne frygtelige dag på Karmel, hvor de falske profeter var blevet dræbt, og folket havde erklæret deres troskab mod Gud, flygtede Elias for sit liv på grund af den afgudsdyrkende Jesabels trusler. På denne måde har Satan benyttet sig af menneskenes svaghed, og han vil stadig arbejde på samme måde. Når som helst et menneske er omgivet af skyer, forvirret over forholdene eller tynget af fattigdom eller elendighed, er Satan parat for at friste og forulempe. Han angriber de svage punkter i vor karakter. Han søger at svække vor tillid til Gud, som tillader en sådan tingenes tilstand. Vi fristes til at fatte mistillid til Gud, til at tvivle på hans kærlighed. Ofte kommer fristeren til os på samme måde, som han kom til Kristus, og viser os vore svagheder og skrøbeligheder. Han håber at gøre os modløse og få os til at slippe Gud. Så er han sikker på sit bytte. Hvis vi kunne møde ham, som Jesus gjorde, ville vi kunne undgå mangt et nederlag. Ved at forhandle med fjenden giver vi ham en fordel.JSL 76.1