Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Kapitel 16—Templet s renselse

    Kapitlet er bygget op over Joh 2,12-22.

    Derefter drog han sammen med sin mor, brødre og disciple ned til Kapernaum, og dér blev de nogle få dage. Jødernes påske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.JSL 101.1

    På denne rejse sluttede Jesus sig til en af de store skarer, der var på vej til hovedstaden. Han havde endnu ikke offentligt forkyndt sin mission, og han blandede sig ubemærket med mængden. Ved disse lejligheder var Messias’ komme — et emne, der var kommet så stærkt i forgrunden gennem Johannes’ virksomhed — ofte genstand for samtalen. Man dvælede med glødende begejstring ved håbet om national storhed. Jesus vidste, at dette håb ville blive skuffet, fordi det byggede på en forkert fortolkning af skrifterne. Dybt alvorligt udlagde han profetierne og prøvede at vække folket til nøjere at studere Guds ord.JSL 101.2

    Jødefolkets ledere havde belært folket om, at det var i Jerusalem, de skulle lære at tilbede Gud. Her samledes i påskeugen en stor menneskemængde, der kom fra alle dele af Palæstina og endog fra fjerne lande. Tempelgårdene fyldtes af en broget skare. Mange var ikke i stand til at medbringe den offergave, der skulle ydes som et billede på det ene store offer. For at imødekomme disse blev der købt og solgt dyr i templets ydre forgård. Her forsamledes alle slags mennesker for at købe deres offerdyr. Her blev al fremmed mønt vekslet til helligdommens særlige mønt.JSL 101.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents