Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Jesus vidner om sin guddomsmagt

    Jesus tilbageviste anklagen for blasfemi. Han sagde: Min autoritet til at gøre de gerninger, som I anklager mig for, består i, at jeg er Guds Søn og ét med ham i natur, vilje og formål. I hele hans skaberværk og hans forsyn samarbejder jeg med Gud. “Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre.”JSL 141.1

    Præsterne og rabbinerne gik i rette med Gud Søn for netop den gerning, han var blevet sendt til jorden for at udføre. Ved deres synder havde de skilt sig fra Gud og færdedes i deres hovmod uafhængigt af ham. De følte sig selvtilstrækkelige i alle ting og indså intet behov for højere visdom til at lede deres handlinger. Men Guds Søn havde overgivet sig til Faderens vilje og var afhængig af hans magt. Så fuldstændigt var Kristus befriet for selvet, at han ingen planer lagde for sig selv. Han accepterede Guds planer med ham, og dag for dag åbenbarede Faderen sine planer. Sådan burde vi også stole på Gud, så vort liv kunne blive en enkel efterlevelse af hans vilje.JSL 141.2

    Da Moses skulle til at bygge helligdommen som bolig for Gud, fik han anvisning på at indrette alt efter det forbillede, der var blevet vist ham på bjerget. Moses var fuld af iver efter at gøre Guds vilje. De mest talentfulde og dygtige mænd stod parat til at følge hans anvisninger. Men alligevel måtte han ikke lade lave en bjælde, et granatæble, en kvast, et forhæng eller noget kar til helligdommen, uden at alt svarede til det forbillede, Gud havde vist ham.JSL 141.3

    Gud kaldte ham op på bjerget og åbenbarede himmelske ting for ham. Herren overskyggede ham med sin egen herlighed, så han kunne se forbilledet, og alting blev fremstillet i overensstemmelse hermed. For Israel, som Gud havde ønsket at gøre til sin bolig, havde han ligeledes åbenbaret sit ærefulde karakterideal. Forbilledet blev vist dem på bjerget, da loven blev givet fra Sinaj, og da Herren passerede forbi Moses og forkyndte: “Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd.” 62 Mos 34,6-7JSL 141.4

    Israel havde valgt at gå sine egne veje. De havde ikke bygget efter forbilledet; men Kristus, det sande tempel for Gud, formede hver detalje af sit jordiske liv i harmoni med Guds ideal. Han sagde: “Jeg ønsker at gøre din vilje, Gud, din lov er i mit indre.” 7Sl 40,9 Sådan kan vore karakterer opbygges til at være “en bolig for Gud i Ånden.” 8Ef 2,22 Vi må gøre alt efter “det forbillede” 9Hebr 8,5, vi har fået, og det er Kristus, som “led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor” 101 Pet 2,21.JSL 142.1

    Kristi ord lærer os, at vi skal betragte os som uløseligt forbundne med vor Far i Himmelen. Hvordan vor position end er, så er vi afhængige af Gud, som holder alle skæbner i sin hånd. Han har udpeget os til vor gerning og har udstyret os med evner og muligheder til dette arbejde. Så længe vi overgiver viljen til Gud og stoler på hans kraft og visdom, vil vi blive ført ad trygge veje for at opfylde vor del af hans store plan. Men den, som vil stole på sin egen visdom og kraft, skiller sig fra Gud. I stedet for at arbejde i harmoni med Kristus fuldbyrder han, hvad Guds og menneskers fjende tilsigter.JSL 142.2

    Frelseren forsatte: “For hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen. … For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil.” Saddukæerne troede, at der ikke ville ske nogen opstandelse af legemet; men Jesus siger til dem, at en af hans Faders største gerninger er at opvække døde, og at han selv har magt til at gøre det samme. “Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve.”JSL 142.3

    Farisæerne troede på de dødes opstandelse. Kristus erklærer, at allerede nu er magten, som giver de døde liv, iblandt dem, og de skal komme til at se dens manifestation. Denne opstandelseskraft er den samme, som giver liv til dem, der er “døde i .. overtrædelser og synder” 11Ef 2,1. Denne livets ånd i Kristus Jesus, “hans opstandelses kraft” 12 Fil 3,10 frigør mennesker “fra syndens og dødens lov” 13Rom 8,2. Det ondes herredømme er brudt, og ved tro bevares vi fra synd. Den, som åbner sit hjerte for Kristi Ånd, får del i denne mægtige kraft, som skal få hans legeme til at opstå af graven.JSL 142.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents