Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 7 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Vær ved godt mod

    VÆR VED GODT MOD
    VM7 242.1

    Jeg vil sige til dem som arbejder i sydstaterne: Tab ikke modet på grund af den svaghed arbejdet har lige nu. I har måttet kæmpe imod vanskeligheder som til tider har truet at overmande jer. Men ved Guds hjælp har I været i stand til at gå fremad. Hvis alle i vore rækker vidste hvor svært det har været de sidste par år at starte noget op på steder der siden er blevet betydningsfulde centre, ville de erkende at det kræver mod at stå mål med en ulovende situation og med opløftede hænder mod himlen erklære: “Vi vil ikke svigte eller miste modet.” Dem som ikke har brudt grunden på nye og vanskelige marker ser ikke pionerernes vanskelige arbejde. Hvis de kunne forstå Guds arbejde ville de ikke blot glæde sig over det han har gjort, men de ville se grund til at gælde sig til fremtidigt arbejde.VM7 242.2

    Mine brødre, der er ingen grund til at tabe modet. Den gode sæd er blevet sået. Gud vil våge over den, få den til at spire op og frembringe en overdådig høst. Husk at mange virksomheder for sjælevinding er fra begyndelsen blevet frembåret, under vanskelige forhold.VM7 242.3

    Jeg er blevet belært at sige til jer: Gå forsigtigt frem, gør altid det som Herren befaler jer. Gå tappert frem, forvisset om at Herren vil være med dem som elsker og tjener ham. Han vil arbejde til fordel for sit pagtslydige folk. Han vil ikke lade dem blive til skamme. Han vil rense alle som overgiver sig til ham og vil prise dem på jorden. Intet andet er mere dyrebart for Gud i denne verden end hans menighed. Han vil arbejde med mægtig kraft gennem ydmyge, trofaste mennesker. Kristus siger til jer i dag: “Jeg er med jer, samarbejder med jer i jeres trofaste, tillidsskabende anstrengelser og giver jer dyrebare sejre. Jeg vil styrke jer når I helliger jer selv til min tjeneste. Jeg vil give jer medgang i jeres bestræbelser på at opvække sjæle, døde i overtrædelser og synder.”VM7 242.4

    Usvigelig tro og uselvisk kærlighed vil overvinde vanskeligheder som vil rejse sig på pligtens sti og forhindrer en aggressiv krigsførelse. Når de, som er indgydt med denne tro, går frem i det sjælevindende arbejde, vil de løbe og ikke blive trætte, vil vandre og ikke udmattes.VM7 243.1

    Jeg forsikrer jer at hvis I vandrer på de rette veje, vil Gud få jeres fjender til at holde fred med jer. Han vil holde jer oppe og styrke jer. Gør en pagt med Gud så I vil vogte jeres ord godt. “Hvis en ikke fejler med sine ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at holde hele sit legeme i tømme.” Jak.3,2. Husk på at hævngerrig tale aldrig vil få nogen til at føle han har vundet sejr. Lad Kristus tale igennem jer. Tab ikke den velsignelse der kommer af ikke at tænke ondt.VM7 243.2

    [Husk at bøn er kilden til jeres styrke. En arbejder kan ikke få fremgang, når han har hastværk med sine bønner og skynder sig af sted for at se efter noget, som han er bange for vil blive forsømt eller glemt. Han giver kun Gud nogle få flygtige tanker. Han giver sig ikke tid til at tænke, bede og vente på Herren for at få fornyet fysisk og åndelig styrke. Han bliver hurtigt træt. Han føler ikke Guds Ånds opløftende og inspirerende indflydelse. Han bliver ikke hjulpet med nyt liv. Hans udmattede legeme og trætte hjerne bliver ikke vederkvæget af personlig kontakt med Kristus.VM7 243.3

    “Bi på Herren, fat mod, dit hjerte være stærkt, ja bi på Herren.” “Det er godt at håbe i stilhed på Herrens frelse.” Sl. 17,14; Klag. 3,26.] Der er dem som arbejder hele dagen og langt ud på natten for at gøre det som de synes skal gøres. Herren ser medynkende på disse trætte, tungtbelastede byrdebærere og siger til dem: “Kommer til mig, ... og jeg vil give jer hvile.” Matt 11,28 [Vejl f menigh bd. 3 side 169]VM7 243.4

    Guds medarbejdere vil møde oprør, ubehageligheder og besværligheder. Til tider er de, i usikkerhed og forstyrrelse, næsten ved at fortvivle. Når denne hvileløse nervøsitet kommer, så lad dem huske på Kristi indbydelse: “Kom lidt til side og hvil en stund.” Frelseren “giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke.” Es.40,29.VM7 244.1

    Vanskeligheder vil rejse sig som vil prøve jeres tro og udholdenhed. Mød dem med tapperhed. Se det fra den klare side. Hvis arbejdet forhindres, så forvis jer om at det ikke er jeres fejl og gå da frem, glæd jer i Herren. Himlen er fuld af gælde. Den genlyder med hans ros som gjorde et så underfuldt offer for menneskeslægtens genløsning. Burde menigheden på jorden ikke være fuld af en sådan ros? Burde kristne ikke offentliggøre over hele jorden glæden at tjene Kristus? Dem som i himlen stemmer i sammen med englekoret, i deres takkesang må lære himlens sang på jorden, grundtonen af dette er taksigelse.VM7 244.2

    Lad aldrig jeres mod svigte. Tal aldrig vantro fordi noget tilsyneladende er imod jer. Idet I arbejder for Mesteren vil I mærke en mangel på midler, men Herren vil høre jer og besvare jeres bønner om hjælp. Lad jeres sprog være: “Mig hjælper den Herre Herren, så jeg ikke beskæmmes; jeg gør derfor mit ansigt som sten og ved, jeg bliver ikke til skamme.” Es.50,7.VM7 244.3

    [Hvis I gør en fejl så vend nederlaget til sejr. Hvis de lektier, Gud sender, bliver lært godt, vil de altid bringe hjælp i rette tid. Sæt jeres lid til Gud. Bed meget og tro. Idet I viser tillid, håber, tror og holder fast ved den Almægtiges hånd, vil I mere end sejre.VM7 244.4

    Sande arbejdere vandrer og arbejder i tro. Til tider bliver de trætte af at betragte værkets langsomme fremgang, når slaget mellem de gode og de onde magter bølger frem og tilbage. Men hvis de nægter at svigte eller blive mismodige, vil de se skyerne blive spredt og løftet om befrielse blive opfyldt. Gennem den tåge Satan har omgivet dem med, vil de se de klare strålers glans fra Retfærdighedens Sol.VM7 245.1

    Arbejd i tro og overlad resultatet til Gud. Bed i tro og hans gådefulde forsyn vil bringe sit svar. Til tider kan det se ud, som om I ikke kan få fremgang. Arbejd da tillidsfuldt idet I lægger tro, håb og mod ind i jeres anstrengelser. Når I har gjort det I kan, vent da på Herren medens I forkynder hans trofasthed, så vil han gøre sit ord til virkelighed. Vent ikke i pinefuld ængstelse, men i sikker tro og urokket tillid. Vejl f menigh bd. 3 side 170]VM7 245.2

    [“Hvis Gud er for os, hvem kan da være imod os? Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham?”] ... Hvem skal adskille os fra Kristi kærlighed? skal trængsler, eller nød, eller forfølgelse, eller sult, eller nøgenhed, eller farerer, eller sværd? .. Ja, i alle disse ting er vi mere end sejrherrer gennem ham som elskede os. For jeg er overbevist om, at hverken døden, eller livet, eller engle, eller fyrster, eller magter, eller noget nuværende, eller kommende, hverken højt eller dybt, eller nogen skabning kan være i stand til at adskille os fra Guds kærlighed som er i Kristus Jesus vor Herre.” [Kristus alene side 218]VM7 245.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents