[Jeg har modtaget særskilt undervisning angående vore prædikanter. Det er ikke Guds vilje at de skal bestræbe sig for at blive rige. De bør ikke befatte sig med verdslige foretagender for dette gør dem uskikket til at bruge deres bedste kræfter til åndelige ting. Men de skal have en tilstrækkelig løn for at kunne underholde sig selv og deres familie. Der skal ikke lægges så mange byrder på dem, så de ikke kan skænke menigheden og deres egen familie den nødvendige opmærksomhed; for det er deres særlige pligt at opdrage deres børn for Herren.VM7 250.2

Det er en stor fejl at holde en prædikant beskæftiget med forretningsanliggender, sådan at han må rejse omkring fra sted til sted og sidde op til langt ud på natten for at være med i bestyrelses? og komitemøder. Dette påfører ham træthed og modløshed. Prædikanter bør have tid til at hvile og til at tilegne sig den rige næring af livets brød i Guds Ord. De bør have tid til at hente trøst ved at vederkvæge sig med vand fra de levende vandstrømme.VM7 250.3

Lad prædikanter og lærere huske, at Gud pålægger dem det ansvar at tage sig af deres embede efter bedste evne og at lægge alle deres bedste kræfter i deres gerning. De må ikke tage pligter på sig, som kommer i konflikt med det arbejde Gud har givet dem.VM7 250.4

Når prædikanter og lærere, trykkes under byrden af økonomisk ansvar og samtidig bestiger prædikestolen eller går ind i et klasseværelse med trætte hjerner og overanstrengte nerver, hvad kan man da forvente andet, end at der vil blive brugt almindelig ild i stedet for den hellige ild som Gud har tændt? De anstrengte, usammenhængende bestræbelser skuffer tilhørerne og skader taleren. Han har ingen tid haft til at søge Herren, ingen tid til at bede i tro om Den Hellige Ånds salvelse. ]VM7 250.5

For at Guds medarbejderes anstrengelser skal give resultater må de modtage nåden og kraften som Han alene kan give. “Bed og I skal modtage.” (Joh 16,24), er løftet. Hvorfor så ikke tage tid til at bede om at få åbnet sindet op for Helligåndens indflydelse, så sjælen kan oplives ved frisk livskraft? Kristus var meget i bøn. Hvor han havde en anledning, gik han afsides for at være alene med Gud. Når vi bøjer os for Gud i levende bøn, sætter han et levende kulstykke fra sit alter på vore læber, helliger dem til at give bibelsandheden til folk.VM7 251.1

[Det er blevet pålagt mig at sige til mine medarbejdere: Dersom du ønsker at have himmelens rige skatte, må du samtale med Gud i lønkammeret. Hvis du ikke gør det, så vil din sjæl blive ligeså blottet for Den Hellige Ånd som Gilboas bjerg var blottet for dug og regn. Hvordan kan du forvente at der skal være kraft i din virksomhed, når du skynder dig fra det ene til det andet og når du har så meget at gøre, så du ikke kan få tid til at tale med Gud?VM7 251.2

Grunden til at så mange af vore prædikanter holder matte, livløse taler, er den at de tillader en mangfoldighed af verdslige ting at optage deres tid og opmærksomhed. Med mindre der foregår en stadig vækst i nåde, vil vi mangle ord som passer til anledningen. Tale med dit eget hjerte og tal med Gud. Hvis du ikke gør dette, vil dine anstrengelser blive uden frugt som følge af vanhelligt hastværk og forvirring.VM7 251.3

Prædikanter og lærere, lad jeres gerning åbenbare duften af en rig åndelig ynde. Bring den ikke ned i det simple ved at blande den med almindelige ting. Gå fremad og opad. Rens jer “for al urenhed på kød og ånd og vær hellige i gudsfrygt”. 2.Kor. 7,1.VM7 251.4

Vi behøver en daglig omvendelse. Vore bønner bør være mere inderlige; da vil de blive mere virkningsfulde. Den tillid bør stadig blive stærkere og stærkere hos os så Guds Ånd vil være med os og gøre os rene, hellige og oprigtige, duftende som cedertræet i Libanon. Evangeliets tjenere side 203-204]VM7 251.5

[Evangeliets forkyndere skal holde deres embede adskilt fra alle verdslige og politiske anliggender og bruge al deres tid og alle deres talenter til kristeligt arbejde.VM7 252.1

Det gavner ikke en prædikants åndelighed at lade ham blive på et sted for at lade ham føre tilsyn med forretningsanliggender, som har forbindelse med menighedens arbejde. Dette er ikke i overensstemmelse med den bibelske plan, som er skildret i Apostlenes Gerningers sjette kapitel. Studér denne plan, for Gud anbefaler den.VM7 252.2

Den, som fremholder livets ord, bør ikke gå med til, at man lægger for mange byrder på ham. Han må tage tid til at granske ordet og ransage sig selv. Hvis han nøje gransker sit eget hjerte og overgiver sig til Herren, vil han bedre forstå at gribe de skjulte ting i Gud.VM7 252.3

I stedet for at vælge det arbejde, som er mest behageligt for os og undlade at gøre et eller andet, som vore brødre mener, vi burde gøre, skal vi spørge: “Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre?” I stedet for at afmærke den vej, som vor naturlige tilbøjelighed tilskynder os til at følge, bør vi bede: “Vis mig, Herre, din vej og led mig ad jævne stier.” Sl. 27,11.VM7 252.4

Byarbejdets financielle detaljer
[Vore prædikanter bør lære at holde sig borte fra forretningsanliggender. Atter og atter er jeg blevet undervist om, at dette ikke er prædikanternes arbejde. De bør ikke bebyrdes med detaljerede forretningsanliggender, ikke engang i forbindelse med arbejdet i byerne, men de skal være parate til at besøge steder, hvor man har vist interesse for budskabet og særlig til at være til stede ved vore lejrmøder. Når disse møder bliver holdt, bør vore arbejdere ikke tænke, at de skal blive i byerne for at tage sig af forretningsanliggender i forbindelse med forskellige grene af arbejdet i byerne. De skal heller ikke skynde sig bort fra lejrmøderne for at kunne udføre denne form for arbejde.VM7 252.5

De, som har ledelsen i vore konferenser, bør finde forretningsmænd til at tage sig af de finansielle detaljer i forbindelse] med byarbejdet. Hvis sådanne mennesker ikke findes, så skab nogle rammer for at oplære mænd til disse byrder. [Vejl f menigh bd. 3 side 46]VM7 253.1

Helligede finansmænd.
De skandinaviske institutioner behøvedes ikke at komme i den situation som de er i og de ville ikke have været i den situation hvis vore amerikanske brødre ikke havde gjort det som de gjorde for nogle år siden. En mand med erfaring i forretninger og praktisk kundskab til bogholderi, burde være sendt til Europa for at lede regnskabsførelsen på institutionerne der. Og hvis dette arbejde kræver mere end een mand skulle der sendes endnu en mand. Derved ville der kunne spares tusindvis af dollars.VM7 253.2

Sådanne mennesker burde være ansat i vort arbejde i Amerika, mennesker som er helliget til Gud, mennesker som ved hvad himlens principper, mennesker som har lært hvad det vil sige at vandre med Gud. Hvis sådanne mennesker havde ført de financielle anliggender i vore konferenser og på vore institutioner, ville der i dag være masser af penge i kassen og vore institutioner kunne nu stå sådan som Gud havde erklæret de skulle, hjælpe med i det selvfornægtende og selvopofrende arbejde.VM7 253.3

Rette principper absolut nødvendige

Prædikantarbejdet