Arbejdere er forsømte

Arbejdere er forsømte

Vort folk har ikke indset nødvendigheden af denne sag sådan som de burde og derfor er den blevet forsømt. Menighederne har været tankeløse og skønt lyset i Guds ord har skinnet på deres sti, har de forsømt denne allerhelligste pligt. Denne forsømmelse af Guds trofaste tjenere mishager Herren meget. Vort folk skulle være lige så villige til at hjælpe disse arbejdere når de kommer i vanskeligheder, som de har været til at tage imod deres midler og tjeneste mens de var friske.VM7 291.1

Gud har pålagt os den forpligtelse at skænke de fattige blandt os, særskilt opmærksomhed. Men disse prædikanter og arbejdere må ikke stilles i klasse med de fattige. I himlen har de samlet sig en skat som ikke forgår. De har tjent konferensen i dens behov og nu skal konferensen tjene dem. Når vi stilles overfor tilfælde af denne art, må vi ikke gå forbi på den anden side af vejen. Vi skal ikke sige: “Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt, “men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så!” (Jak. 2,16) og så ikke træffe nogen virksomme forholdsregler for at afhjælpe deres behov. Dette er blevet gjort tidligere og derved har syvende-dags adventisterne i nogle tilfælde vanæret deres trosbekendelse og givet verden lejlighed til at laste Guds sag.VM7 291.2